Egnethedsprøve

Egnethedsprøve

Egnethedsprøve
Egnethedsprøven afholdes 1 gang årligt, normalt i begyndelsen af juni måned. Du skal henvende dig til Vivi Rønne ( vr.iadh@cbs.dk), hvis du ønsker at blive tilmeldt egnethedsprøven – og sammen med tilmeldingen skal du betale 800 kr. for at deltage i prøven. Du skal helst have tilmeldt dig prøven inden udgangen af marts måned.
På blanketten skal du omhyggeligt redegøre for, hvordan du har erhvervet kundskaberne i det fremmede sprog og i dansk. Ansøgere, som har bestået en dansk akademisk eksamen, kan henvise til denne. For at bestå egnethedsprøven skal du beherske både fremmedsproget og dansk på et niveau, der svarer til studentereksamensniveau. .
Egnethedsprøven skal være bestået, før eksaminanden kan få godkendt sit specialeemne.
Egnethedsprøvens formål
At give basis for at vurdere om eksaminanden
· har et kendskab til dansk og det pågældende fremmede sprog på niveau med studentereksamen, både med hensyn til grammatik, ordforråd og stavemåde;
· behersker grundlæggende principper for oversættelse mellem de pågældende to sprog.
Prøvens indretning
Prøven, som varer 4 timer, er skriftlig og løses UDEN adgang til hjælpemidler. Den afholdes altid på Copenhagen Business School.
Den består af følgende dele:
· oversættelse fra det fremmede sprog til dansk af en tekst på højst 1.000 typeenheder
· oversættelse fra dansk til det fremmede sprog af en tekst på højst 1.000 typeenheder
· kort sproglig kommentar omfattende sætningsanalyse af elementær art og/eller spørgsmål vedrørende synonyme udtryk, stilvarianter eller korrekt sprogbrug.
Bedømmelse:
Bestået/ikke-bestået (hvis prøven bedømmes ikke-bestået har eksaminanden krav på en skriftlig begrundelse for bedømmelsen.)
Mulighed for fritagelse fra egnethedsprøven:
Det er muligt at blive fritaget for at gå til egnethedsprøve. Hør nærmere hos Vivi Rønne, vr.iadh@cbs.dk.

Sidst opdateret af Linda Støckel 11.03.2010