FAQ

Stærkt fokuseret på ledelse




Skal jeg deltage i alle moduler/semesteraktiviteter?
Ja - fag eller aktiviteter kan ikke ”springes” over. Eksaminer er integrerede pr. semester og der eksamineres i refleksion over samtlige aktiviteter og fag i det pågældende semester.
Jeg opfylder ikke de formelle adgangskrav - kan jeg alligevel deltage på MMD?
Du skal i så fald ringe til sekretariatet og få en personlig samtale med program koordinator eller program direktør.
Hvilke internationale aspekter er der på MMD?
Internationale gæsteprofessorer bidrager til undervisningen på MMD , ligesom der kan være udenlandske undervisere på MasterClassLectures. Derudover er der studieturen med deltagelse på den international anerkendte "Academy og Management" konference i USA. Hvis der er et ønske om at arbejde med processer i et internationalt miljø kan dette gøres via masterafhandlingen.
Hvilket niveau af engelsk kundskaber er nødvendige for at følge uddannelsen?
Det er nødvendigt at kunne læse og forstå engelsk på højt niveau. Dele af undervisningen foregår på engelsk og visse bøger/artikler vil være på engelsk. Der er ingen skriftlige rapporter på engelsk.
Skal deltagerbetalingen falde i tre rater?
Ja - men hvis der er ønske om at afvikle studieafgiften i en eller to omgange kan det lade sig gøre ved henvendelse til sekretariatet.
Kan jeg skifte arbejdsplads undervejs i studieforløbet?
Ja. I givet fald skal du sørge for at få konkrete aftaler om finansiering af din uddannelse med din tidligere og kommende virksomhed på plads. Desuden vil et jobskifte give anledning til a overveje, hvordan masterafhandling og evt. coach-funktion skal videreføres.
Kan jeg være tilmeldt uden at være ansat i en virksomhed?
Ja. Du skal imidlertid sørge for at have en tilknytning til en virksomhed, som du kan bruge i forbindelse med dine praksis-aktiviteter.
Skal min coach være fra min virksomhed? Nej ikke nødvendigvis. Du skal finde en coach, der matcher de krav, der er opstillet til en coach jvf. kontrakten for coachfunktionen i MMD's ansøgningsmaterialer . Læs mere her Om coachvalget
Findes der en engelsk beskrivelse af MMD?
Ja - den kan rekvireres gennem sekretariatet.
Hvilken forskel er der mellem MMD og andre masteruddannelser, hvor indholdet ligner?
Oerordnet set kan man sige, at MBA og MPA uddannelserne på CBS og andre institutioner er ”general management” uddannelser med afsæt i henholdsvis den private og den offentlige sektor. MMD er stærkt fokuseret på håndtering af organisatoriske og ledelsesmæssige forandringsprocesser inden for begge sektorer. (Se evt. ). MMD er altså interesseret i ledelse som fag, og vil ikke føre dig gennem alle de generelle erhvervsøkonomiske eller offentlig-forvaltningsrelaterede discipliner.
(Derudover er der iøvrigt også flere lighedspunkter til de øvrige CBS executive masteruddannelser: Fx den forskningsbaserede undervisning på et højt internationalt anerkendt niveau, alle nationale og internationale akkrediteringer, uddannelsesniveau svarende til 60 ECTS point.)
Sammenlignet med andre masteruddannelser i Danmark og i udlandet adskiller MMD sig især ved sit procesperspektiv og sigtet med, at den enkelte deltager konstruerer sin egen kompetenceudvikling og videnplatform for, hvordan man lærer andre at skabe deres.
Har du flere spørgsmål eller ønsker yderligere sparring om, hvordan MMD kan understøtte dig og din virksomhed i de ledelsesudfordringer, som I står overfor, så er du meget velkommen til at kontakte MMD's sekretariat og/ eller studieleder .
Hvordan skaber MMD personlig udvikling?
Beskrivelsen af MMD bygger på tilbagevendende udtryk som proces, kontekst, refleksion og konstruktion. Disse begreber er udtryk for MMD's forestillingen om, at den personlige udvikling er et integreret element af uddannelsen.
Personlig udvikling skal forstås i den forstand, at den enkelte deltager hjælpes til at skabe en reflekteret forståelse af sammenhængen mellem:
  1. konstruktion af en personlig platform for viden,
  2. den proces hvorigennem denne konstruktion finder sted, samt
  3. konsekvenserne for den kontekst vedkommende har ansvaret for. Personlig udvikling på MMD er altså ikke terapi.
Faget Proces Management, coach funktionen, refleksionsgrupper, masterafhandlingen og eksaminer er tidspunkter, hvor personlig udvikling står specielt centralt.
Hvilke tekniske faciliteter skal jeg have for at kunne deltage i den netbaserede undervisning?
Du skal have en god internetopkobling. Ligesom du skal have en Netscape Communicator eller Eksplorer browser (minimum 4.0 version). Derudover skal din computer have en vis kapacitet – hvis den er i stand til at arbejde med Word og Office pakkerne er kapaciteten tilstrækkelig.
Flere spørgsmål? Tøv ikke med at ringe til os eller send en mail .

Sidst opdateret af Lise Balslev 23.07.2010