Master of Corporate Performance - UDSKUDT
CBS HAR BESLUTTET AT AFLYSE/UDSKYDE MCP - dvs. ingen studiestart i januar 2012
Mange virksomheder står over for et dagligt dilemma: Hvordan sikrer den en løbende optimering af driften uden at det kompromiterer det strategiske fokus på bekostning af fremtidige produkter eller services? Hvordan opnår virksomheden den rette balance mellem at imødekomme de daglige præstationsudfordringer og udvikle virksomheden på sigt?
Samtidig oplever den moderne virksomhed – privat som offentlig – et stadig større pres i form af høje krav om måling af processer, resultater og kvalitet.
Men måler virksomheden det rigtige?
MCP fokuserer på performance management, der gør op med gængse antagelse om virksomhedens dilemmaer og hvordan og hvad, der skal måles for at opnå de ønskede resultater. MCP tager sit udgangspunkt i driften, virksomhedens kerneopgaver, og arbejder ud fra, at drift og strategi og udvikling er hinandens forudsætninger.
MCP viser, at alt kan måles – selv det, der ikke kan måles.
Sidst opdateret af , Lise Balslev 20.09.2011