En videregående uddannelse
Master i Skat er en videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse inden for rammerne i bekendtgørelsen om masteruddannelse ved universiteterne.
Uddannelsen startede i januar måned 2004.
Master i Skat er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over 2 år og omfatter viden, teorier og metoder med henblik på en optimal og korrekt løsning af ”skatteopgaven i Danmark”.
Uddannelsen er forskningsbaseret og har sit fundament i et nationalt fagligt netværk.
Hvis du vil holdes orienteret om Master i Skat, kan du klikke på knappen "Bestil brochure" i venstremenuen.
Formål
Det overordnede formål med Master i Skat er, at de studerende opnår en teoretisk, analytisk og metodemæssig indsigt og kompetence i formel og materiel skatteret, der sætter dem i stand til at varetage skatteopgaven i forskellige sammenhænge.
Det uddannelsesmæssige sigte er;
at den studerende kan forstå og anvende teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til skatteopgaven, at den studerende kan analysere, evaluere og kritisk teste regler og praktisk regelanvendelse på skatteområdet og at den studerende skal kunne danne synteser, der kan danne grundlag for korrekt valg mellem forskellige alternative løsningsmodeller
Deltagerprofil
Master i Skat henvender sig til ansatte og selvstændigt erhvervsdrivende, der varetager skatteopgaven i Danmark, både i privat og offentligt regi.
Sidst opdateret af Mikael Esmann 20.01.2012