HD Supply Chain Management
Dialogforelæsninger, øvelser og case diskussioner.
Undervisningen er generelt tilrettelagt som en kombination af dialogforelæsninger, øvelser og case diskussioner. Gennem anvendelse af illustrative cases eksemplificeres den underliggende teoretisering. Herudover sættes aktuelle problemstillinger fra relevante erhvervsvirksomheder blandt deltagere i kurset, fra dagspressen eller fra gæstelærer i sammenhæng med de diskuterede teorier og analysemodeller. Der må således påregnes en høj grad af involvering fra den enkelte studerende i forbindelse med præsentation og diskussion af cases og problemstillinger.
I løbet af studiet får du herudover rig mulighed for at samarbejde i grupper på tværs af virksomheder, organisationer og brancher om opstilling, teoretisk analyse og besvarelse af en række nærværende konkrete problemstillinger.
Studiets pædagogiske profil matcher vilkårene i det moderne arbejdsliv. Undervisningen på HD. 2 del i supply chain management er derfor designet til at du som studerende selv tager ansvar for din læring.
Fælles elektronisk platform
Som en integreret del af læringen anvender vi en e-læringsplatform. Al information angående studiet samles på platformen, og der er mulighed for at arbejde virtuelt med projekter.
HD Supply Chain Management som fjernstudieStudiet er tilrettelagt som fremmødestudie. Derfor anbefaler vi naturligvis, at du deltager i undervisningen så ofte som muligt. Som fjernstuderende er det dog muligt at læse pensum selv og følge med i fagets gang via e-learningplatformen hvor information og undervisningsnoter er tilgængelige. Vi vil ikke lægge skjul på, at det er en særdeles krævende studieform. Det er nødvendigt at møde op til eksaminerne. Kontakt studiesekretariatet på telefon 3815 2435 for mere information.
LitteraturHvis du er interesseret i at se hvilken litteratur der bliver brugt for studerende med studiestart 2010, kan du her finde
litteraturlisterne for årgang 2010
. Vi understreger samtidigt at litteraturen ofte bliver tilpasset fra år til år, for at følge den seneste udvikling i teori og praksis indenfor området.
Sprog
Der er ingen formelle krav til dit engelsk niveau. Men du må indstille dig på, at dele af pensum er på engelsk, selvom studiet er dansksproget.
Sidst opdateret af Gitte Østergaard 20.06.2011