Undervisning

Varierede undervisningsformer
Forretningsprocesser foregår ofte i projekter eller matrixorganisationer på tværs af virksomhedsfunktioner og systemområder både nationalt og internationalt.
Undervisningsformerne afspejler dette og er derfor meget varierede med forskellige grader af deltagerstyring og –aktivitet. Der vil være dialogforelæsninger, seminarer om best practice, Master Class-forelæsninger, øvelsesopgaver, projektarbejder, cases, e-learning og selvstudier. Du vælger selv emne til Action Learning-projektet, valgfagsprojektet på 3. semester og afgangsprojektet.
Ansvar for egen læring
I det hele taget lægger de pædagogiske principper op til, at du tager ansvar for din egen læreproces. Studiets pædagogiske profil matcher således vilkårene i det moderne arbejdsliv.
Fremmødestudie
Studiet er tilrettelagt som fremmødestudie. Derfor anbefaler vi naturligvis, at du deltager i undervisningen så ofte som muligt.
Gruppearbejde
På første år af studiet vil der være en del gruppearbejde. Grupperne sammensættes af studieadministrationen før studiestart.
Fjernstudie/virtuelt studie
Studiet kan ikke læses som fjernstudie/virtuelt studie.

 


Sidst opdateret af Karin Hvidemose 01.05.2012