HD 2. del - International Business

Er du klar til globaliseringens udfordringer?

En HD uddannelse i International Business klæder dig på til at kunne forvalte den internationalisering, der i høj grad er sket i dansk erhvervsliv. For mange virksomheder i dag er internationalisering ikke bare en nødvendighed og det drejer sig ikke kun om internationalt salg og indkøb, men i højere grad om at designe en effektiv international værdikæde, der kan integrere ressourcer, viden og kompetencer fra de steder i verden, hvor de bedst kan erhverves.
Morten Dalsgaard, 28, fortæller at han aldrig har været i tvivl om, at HD var vejen i hans fremtid. Han fortæller direkte, at han havde en fastlagt karriereplan, som er blevet fulgt.”Inspiration kom fra familien,” beretter han, ”men beslutningen var helt min egen.”
 
Fagligt indhold
HD uddannelsen i International Business er udviklet til at bibringe dig de økonomiske og ledelsesmæssige kompetencer, der er nødvendige for at håndtere de udfordringer, som den internationale erhvervsleder konfronteres med. Uddannelsen vil kvalificere dig til at udfylde ledelsesmæssige, analytiske og specialistfunktioner i internationale virksomheder og organisationer. Som det mest internationalt orienterede HD-program i Danmark giver HD i International Business på CBS dig særlige karrierefordele både internationalt og i Danmark. Desuden kvalificerer diplomuddannelsen dig til at læse videre på en masteruddannelse og derved tage et yderligere skridt frem i din karriere. Du kan læse uddannelsen som et traditionelt fremmødestudium eller som et virtuelt studium, foreneligt med udstationeringer og udlandsophold. Dele af undervisningen sker på engelsk af et internationalt lærerkorps, og programmet er modulopbygget med fleksible til- og fravalg.
Målgruppe
HD uddannelsen i International Business henvender sig til ledere og medarbejdere, der ønsker at udbygge deres kompetencer i at håndtere internationale forretningsprocesser fx etablering af nye markeder, international afsætning og indkøb, styring af datterselskaber og videnledelse på tværs af grænser.
 

Se video: Høj opløsning / Lav opløsning


Studieleder Peter Gammeltoft
Lektor, Ph.D.
Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse (INT)
HD i International Business er en revideret og revitaliseret version af det tidligere 'HD i Udenrigshandel', der i en periode var sammenlagt med afsætningsøkonomi i 'HD i Afsætningsøkonomi og Udenrigshandel'.


Oversigt over HD uddannelsen





Sidst opdateret af Karen Seebach 23.03.2012