Som fremmødestuderende på HD 1. del kan du blive tilmeldt:
- samlet forløb 1. år / samlet forløb 2. år
- enkeltfag
- enkeltfag for kandidater
Undervisningsform
Undervisningen på HD 1.del er baseret på teorigennemgang med eksempler fra den studerendes egen virkelighed og selvlæring gennem case- og projektarbejde. Undervisningen for fremmødestuderende veksler mellem klasseundervisning på hold med cirka 50 studerende og forelæsninger, hvor flere hold slås sammen.
Studiestart og introdage
For fremmødestuderende begynder studierne i uge 35, hvor vi afholder introdage for alle nye studerende. Introforløbet strækker sig over to hverdagsaftener. Den almindelige undervisning begynder i uge 36.
Hvor og hvornår foregår undervisningen?
Undervisningen foregår på Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3 på Frederiksberg - lige bag ved Frederiksberg Centret.
Samlet forløb 1. år / Samlet forløb 2. år
Du kan gennemføre HD 1.del på de normerede to år, hvis du følger et samlet forløb med to undervisningsgange om ugen.
Du kan på både 1. og 2. år vælge at følge undervisningen mandag/onsdag, mandag/torsdag eller tirsdag/torsdag kl. 17.10 - 20.40.
Desuden har du mulighed for at følge et weekendhold med undervisning hver 2. - 3. weekend.
Nedenfor kan du downloade en timefordelingsplan for studieåret 2012/13, hvor du kan se antal lektioner pr. uge fordelt over hele studieåret samt datoer for hhv. udlevering og aflevering af opgaver, eksamen samt sygeeksamen:
Har du brug for timefordelingsplanen for studieåret 2011/12, kan du downloade den her:
Sidst opdateret af Julie Hoppe Aarestrup 15.05.2012