Ansøger under Tompladsordningen (suppleringsstuderende)

Ansøgning og optag

Hvis du søger valgfag under Tompladsordningen, som er en betalingsordning, skal du udfylde tilmeldingsblanketten, som du finder nedenfor.
 
 
Tilmeldingsblanketten uploades her på siden ultimo april 2012.
  
Print venligst tilmeldingsblanketten og send, eller aflevér den i Valgfagsekretariatets postkasse:
 
CBS
Valgfagssekretariatet
Solbjerg Plads 3, D1.44/ D1.45
2000 Frederiksberg
 
Vær opmærksom på, at vi ikke modtager tilmeldingsblanketter via e-mail.
 
 
Hvornår kan jeg tilmelde mig valgfag næste gang?
Du kan tilmelde dig til valgfag for efteråret 2012 fra den 1. august 2012 kl. 10.00 til den 8. august 2012 kl. 10.00.
 
 
Hvilke valgfag kan jeg tilmelde mig?
Valgfagene for efteråret 2012 uploades her ultimo april 2012:
 
 
Du kan tilmelde dig de fag, der ikke er markeret med IKKE OPRETTET eller LUKKET FOR YDERLIGERE TILMELDING.
 
 
Skal jeg opfylde bestemte krav?
Du behøver ikke at være studerende eller opfylde bestemte krav for at købe et valgfag via Tompladsordningen.
Hvis du ikke har europæisk statsborgerskab, kan du dog ikke købe et valgfag under Tompladsordningen, med mindre at du har opholdstilladelse i Danmark. Du skal vedlægge dokumentation for opholdstilladelse.
 
 
Hvis jeg tilmelder mig et valgfag, hvornår får jeg da svar på, om jeg har fået det? 
Du får svar lige inden studiestart via brev, der sendes til den adresse, du angiver på tilmeldingsblanketten. Du modtager desuden et velkomstbrev, hvor du får adgang til vores elektroniske platform e-Campus, her kan se hvor og hvornår undervisningen finder sted m.v.
 
 
Hvordan betaler jeg? 
Du vil sammen med dit velkomstbrev modtage en beskrivelse af, hvordan du betaler for dit valgfag via CBS´ betalingsportal på nettet.
 
 
Hvordan tildeles valgfagene?
Vi tildeler pladserne ved lodtrækning.
 
 
Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler?
Vi udbyder de ledige pladser iht. bekendtgørelsen om deltidsuddannelse, dvs., at du selv betaler en del af udgifterne til undervisning og eksamen. Her skal du være særligt opmærksom på, at du skal betale deltagergebyret inden den frist, som er angivet på den elektroniske regning, da du ellers vil blive frameldt undervisningen uden yderligere varsel.
 
Vær også opmærksom på, at du ikke kan få indbetalt deltagergebyr refunderet, med mindre der er tale om ekstraordinære omstændigheder såsom alvorlig sygdom el.lign.
 
 
Hvad koster bachelorfag?
Bachelorfag (7,5 ECTS) koster 1.750,- kr. – hvilket svarer til en pris på 234 kr. pr. ECTS.
Prisen er uanset om der er tale om en skriftlig eller mundtlig eksamen.
 
 
Hvad koster kandidatfag?
Kandidatfag (7,5 ECTS) koster 3.500,- kr. – hvilket svarer til en pris på 467 kr. pr. ECTS.
På Cand.merc. it koster fagene 7,5 ECTS 5.200,- kr. – hvilket svarer til en pris på 694,- kr. pr. ECTS.
Priserne er uanset om der er tale om en skriftlig eller mundtlig eksamen.
 
 
Skal du bruge supplerende fag for at opfylde adgangskrav?
Hvis du skal bruge fag som supplering for at opfylde adgangskravene til en kandidatuddannelse på CBS, kan du se hvilke fagområder fagene dækker på:
 
 
 
Hvor mange gange må jeg gå til eksamen?
Som tompladsstuderende må du gå til en ordinær eksamen og evt. en syge-/omprøve indenfor samme år.
 
 
Får jeg et eksamensbevis?
Tompladsstuderende modtager bevis for bestået eksamen i det enkelte fag, men kan ikke gennem successiv indskrivning opnå et samlet bevis for en bachelor- eller kandidatgrad.
 
Yderligere informationer om e-Campus fremgår af velkomstbrevet.
 
 
Kontakt ved spørgsmål vedrørende:
 
Tilmelding/framelding: Valgfagssekretariatet
 
Fagets faglige indhold: Fagansvarlig for det enkelte fag (du finder kontaktdata i højreboksen på selve valgfagsbeskrivelsen i kursuskataloget).
 

Sidst opdateret af valgfagssekretariat 30.01.2012