CM G52 - Kulturteori

Undervisere
Ole Thyssen, Professor

Fagansvarlig
Ole Thyssen, Professor

Forudsætninger/fagets progression
Ingen
Fagets indhold, forløb og pædagogik
Kultur og etik er traditionelt fremmede områder for erhvervslivet. I de senere år er der sket en tilnærmelse. Det skyldes fire ting:
  • øget mængde af immaterielle produkter (design, service, underholdning og livsstil),
  • øget opmærksomhed for virksomhedskultur som et redskab til at integrere en organisation,
  • øget indsigt i de kulturelle forudsætninger for økonomisk aktivitet, og
  • øget interesse for etik, værdier og social ansvarlighed.
Undervisningen sigter mod at præcisere og nuancere forståelsen for hvad kultur og værdier er, hvordan de udvikler sig i moderne samfund, og hvordan organisationer kan bruge dem til at forfine og forbedre deres viden om sig selv og deres omverden.
Faget er opbygget i to dele. I den første del vises der, hvordan samfundet som helhed er ramt af et kulturtab, så stadig færre kulturelle ressourcer og værdier kan forudsættes og tages for givet. I stedet for én kultur har vi et multikulkturelt samfund med subkulturer, som ofte er meget selvbevidste og meget flygtige. De har hver deres moral og værdier. I den anden del vises det, hvordan organisationer kan kompensere for kulturtabet ved selv at udvikle kultur og selv at definere deres værdier. Det åbner for en ny opfattelse af etik, som ikke rummer nogen facitliste og ikke appellerer til værdier, som er fastlagt én gang for alle. En handling er etisk hvis alle berørte parter kan acceptere den. For at finde frem til hvad der er etisk må en organisation udvikle fælles værdier gennem en samtale med sine interessenter. På den måde bliver etik et forsøg på at udvikle en "kultur for kulturerne" og en "moral for moraler". Etik bliver moralens anden orden. Samtalen om værdier er udgangspunktet for at definere virksomhedens etik. Med et Etisk Regnskab kan en virksomhed måle om den lever op til sin egen vision om, hvad der er acceptabelt. Og med en accept af Virksomheders Sociale ansvar (CSR) kan en virksomhed markere, hvor den vil gøre en særlig indsats for sin kultur og sine værdier.
Faget er sammensat af forelæsninger, studenteroplæg og diskussion. Der forventes aktiv deltagelse.
I de senere år er mange organisationer blevet opmærksomme på, at klassiske styringsredskaber som finansiel styring (penge) og bureaukratisk styring (magt) må suppleres med styring med visioner og værdier. Blot kan visioner og værdier ikke forudsættes i et pluralistisk samfund. De kan heller ikke gennemtvinges. De forudsætter accept og motivation.
Fagets udvikling af personlige kompetencer
Gennem præsentation og diskussion af kulturelle, værdimæssige og etiske teorier og begreber udvikles den studerende evne til at afklare sin stilling til organisationers plads i samfundet og deres sociale og etiske ansvar.
Læringsmål
De studerende skal kunne:
  • forstå
  • analysere
  • præsentere og
  • sammenligne kursets tekster og
  • anvende kursets teorier og modeller overfor moderne organisationer.
Eksamensform, hjælpemidler og bedømmelse
Mundtlig eksamen på baggrund af synopsis (intern censur). Synopsis udarbejdes i grupper af 2-4 studerende eller individuelt, og alle eksaminationer er individuelle.
Vejledende litteratur
Kompendium til G 52 Kulturteori, Samfundslitteratur (Komp).
Ole Thyssen: Værdiledelse. Om organisationer og etik, 4. rev. udg., 2005, Gyldendal (VL).
Ole Thyssen: Kommunikation, kultur og etik, 1994/1999, Handelshøjskolens Forlag (KKE)


Sidst opdateret af Valgfagssekretariatet 31.01.2010