CMJ I36 - EU-konkurrenceret og industriøkonomi *NOT ESTABLISHED*
Undervisere
Jens Fejø og Christian Bergqvist (jura); Peter Møllgaard og Jørgen Hemmsen (økonomi)
Fagansvarlig
Jens Fejø og Peter Møllgaard
Forudsætninger/fagets progression
Kendskab til markedsret, industriøkonomi og rets- og kontraktsøkonomi på HA(jur.)-niveau
Fagets indhold, forløb og pædagogik
EU-retsudvikling kræver, at erhvervsjuristerne gør sig fortrolige med centrale dele af konkurrenceretten. Såvel juridiske som økonomiske emner må herved inddrages og behandles. Det er derfor for den juridiske dels vedkommende fagets formål i første række at uddybe de studerendes kendskab til og gøre dem fortrolige med nogle vigtige udvalgte områder af EU-konkurrenceretten og dens økonomiske baggrund. Konkurrencerettens dynamiske udvikling, herunder en væsentlig udvidelse af dens aktionsradius, tages herved op. Den økonomiske teori i tilknytning hertil er væsentlig, idet den industriøkonomiske teori er afgørende for forståelsen af rationalerne bag konkurrenceretten, specielt for vurderingen af ændringer i dennes indhold og aktionsradius.Den økonomi teori, der behandles op, er generel industriøkonomi kilder til markedsmagt, afgrænsning af det relevante marked, horisontale aftaler og fusioner, predation og misbrug af dominans i øvrigt.
Fagets udvikling af personlige kompetencer
Faget tilstræber at aktivgøre de studerende på en sådan måde, at de trænes i selvstændig akademisk argumentation inden for fagets temaer. Der tilsigtes en fordybelse i tidligere emner, som alene har kunnet behandles mere i oversigtsform, men som faget nu kan bygge videre på.
Læringsmål
Det er formålet at sætte de studerende i stand til at:
- demonstrere et overordnet overblik over det konkurrenceretlige retsområde ved at identificere og forklare grundlæggende begreber inden for faget i et klart og korrekt sprog
- gengive hovedindholdet og forklare betydningen af fagets retskilder
- udvælge, formulere, og diskutere eksempler, der er tilstrækkelig komplekse til at vise den studerendes forståelse af fagets retlige problemstillinger
- identificere juridiske problemstillinger i konkrete eksempler, og juridisk at argumentere for løsning af problemstillingen samt foreslå foranstaltninger til at imødekomme retsstridigheder eller på anden måde forbedre konkrete parters retsstilling; samt at
- reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for en given retstilstand inden for fagets retsområde.
- forklare det økonomiske indhold i grundlæggende industriøkonomiske begreber, som finder anvendelse inden for konkurrenceøkonomi som fx markedsmagt, velfærd, tacit collusion, vertikale begrænsninger, fusioner
- beskrive og rationalisere de væsentligste forudsætninger for konkurrenceøkonomiske modeller som fx Cournot-modellen, Bertrand-modellen med differentierede produkter, gentagne (eller dynamiske) spil, og den grundlæggende monopolmodel
- illustrere indholdet i sådanne modeller grafisk samt udføre simple analyser fx relateret til et givent konkurrenceøkonomisk problem
- vurdere hvordan et givent konkurrenceproblem skal analyseres økonomisk.
Kvalitet af analysen i forbindelse med eksamen omfatter både argumentation, dokumentation og konsistens.
Eksamensform, hjælpemidler og bedømmelse
Mundtlig eksamen uden forberedelse.
Vejledende litteratur
- Jens Fejø: EU-konkurrenceret, Almindelig del, 4. udgave 2009 samt materiale: Primært fra Juridisk Instituts hjemmeside på SiteScape
- Massimo Motta (2004) Competition Policy – Theory and Practice, Cambridge University Press.
Andre forhold
Der bygges videre på fagene Konkurrenceret, Industriøkonomi og Rets- og Kontraktøskonomi fra HA(jur.)-studiet.
Sidst opdateret af Valgfagssekretariatet 21.12.2009