Kandidatoptag Vurdering
Hos CBS Admissions Office kan du få foretaget en adgangsvurdering, hvor vi på baggrund af en vurdering af den dokumentation du har sendt, fortæller dig, hvorvidt du opfylder adgangskravene eller skal supplere inden for udspecificerede fagområder.
Dette er en service, som Admissions Office tilbyder, men som ikke er nødvendigt for at kunne søge om optagelse.
Bemærk: til de fleste kandidatuddannelser har vi lavet standardvurderinger for udvalgte bacheloruddannelser; disse kan du se på det enkelte studies hjemmeside.
Hvornår:
Vi modtog anmodninger om adgangsvurderinger i perioden 15. oktober - 15. november. Vi modtager ikke længere anmodninger om adgangsvurderinger. Hvis du har anmodet om en vurdering, vil du normalt få svar inden for to måneder. Du skal således være ude i god tid, hvis du vil have en adgangsvurdering.
Hvad skal med:
For at få vurderet din uddannelse skal du uploade dine eksamensudskrifter fra alle relevante videregående uddannelser på bachelorniveau. Udskriften skal indeholde fag, karakterer og ECTS-point (alternativt credits, points, antal timer eller lign.). Hvis du er midt i uddannelsesforløbet, skal de fag, du mangler, også med på en liste. Endvidere bør du vedlægge studieordningen for din uddannelse. Du bør også uploade fagbeskrivelser for fag, hvor det ikke fremgår tydeligt af titlen, hvad faget indeholder - hvis du er i tvivl: vedlæg fagbeskrivelsen. Du skal også uploade en egenvurdering, hvori du skriver, hvilke af dine fag du mener dækker de specifikke adgangskrav for den uddannelse, du ønsker at læse. Hvis du planlægger at tage supplerende fag, udover de fag, der indgår i dit bacheloruddannelse, skal du også uploade en liste over disse fag.
Hvordan:Du skal registrere dig selv som ny bruger i Admission Flow - CBS' elektroniske kandidatoptagelsessystem - på
www.cbs.dk/admissionflow
og udfylde ansøgningsskemaet derinde samt uploade dokumentation.
Du kan ikke selv submitte din anmodning om adgangsvurdering. I stedet skal du printe PDF-filen "Review" ud og sende/aflevere den til nedenstående adresse:
CBS Admissions Office
Dalgas Have 15
2000 Frederiksberg
Du kan også sende PDF-filen "Review" per email til graduateadmission@cbs.dk med overskriften "Appraisal Request". Bemærk, at dette ikke er en sikker forbindelse, så du skal ikke skrive dit CPR nummer. Bemærk, også at PDF-filen "Review" er det eneste, du må sende per email, da al dokumentation skal uploades i Admission Flow.
Hvis du sender PDF-filen "Review" med posten, skal du sørge for at kuverten er poststemplet den 14. november. Hvis du afleverer den personligt eller sender den per email, er fristen den 15. november kl. 12.00.
Du får en e-mail, når din anmodning om adgangsvurdering er submitted til behandling.
Du får en e-mail, når der er svar til dig i Admission Flow.
* Du kan kun få en adgangsvurdering til een uddannelse.
* Du kan ikke få en adgangsvurdering, hvis din bachelorgrad giver
Direkte adgang til uddannelsen.
* Du kan ikke få en adgangsvurdering, hvis der er lavet en standardvurdering for din uddannelse (se Adgangskrav under den pågældende uddannelse).
Hvad får du:
Du kan på det enkelte studies hjemmeside se adgangskravene til den pågældende uddannelse - det er i forhold til disse krav, at Admissions Office foretager en vurdering af din ansøgning. Når Admissions Office foretager en adgangsvurdering, vil du få vurderet, om du opfylder adgangskravene for at blive optaget. Hvis vurderingen er, at du ikke opfylder adgangskravene, vil du få at vide, inden for hvilke fagområder du skal supplere for at opfylde adgangskravene.
Du kan så tage supplerende fag for at opfylde adgangskravene; disse fag skal tages på bachelorniveau indenfor de krævede fagområder. Hvis du ønsker at tage supplerende fag på CBS, kan du finde yderligere information under
Supplering.
Adgangsvurderingen af gældende i to på hinanden følgende optagelsesår.
Sidst opdateret af CBS Admissions Office 05.01.2012