Cand.soc.
På cand.soc. består 1. og 2. semester af linjespecifikke fag samt metodefag. Semestrene udgør et sammenhængende, progressivt forløb. Dette obligatoriske fundament sikrer, at du opbygger en kvalifikationsprofil, som er fælles for alle studerende på linjen.
Valgfag eller udvekslingsophold
På 3. semester følger du valgfag, som du kan sammensætte ud fra mange kriterier. Enten ved at vælge progressionsfag, der uddyber første års faglige temaer – evt. ud fra nye faglige tilgange. Eller vælge at skabe en sammenhængende viden inden for et nyt fagligt område. Du kan enten vælge blandt de mange fag på CBS' kandidatuddannelser eller følge erhvervsøkonomiske fag på andre danske eller udenlandske universiteter. Hvis du vil på udveksling til et af CBS’ mange partneruniversiteter, sker det således på 3. semester.
Kandidatafhandling
4. semester er afsat til kandidatafhandlingen. Her skal du demonstrere evne til selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks faglig problemstilling inden for linjens fagområde på et videnskabeligt og højt fagligt niveau. Studiets og linjens indhold og struktur er fastsat af cand.soc.-studienævnet i studieordningen.
Se fagene
Fagene på de forskellige linjer kan du læse mere om på linjernes egne sider.
Sidst opdateret af Kommunikationsafdelingen 10.03.2011