Magt og kommunikation
Idet samfundets generelle integration ikke længere foregår over segmentering og stratificering (hierarkisering), men gennem funktionel differentiering i kommunikative felter; da de konkrete sociale handlebetingelser formes, nedbrydes og omformes i mere eller mindre ad hoc prægede organisationer og netværk, og da disse udgøres af refleksive og strategiske subjekter, må alle aktører løbende foretage analyser af betingelserne for fremtidig handling, dvs. magtforholdene og deres dynamikker. En sådan analyse kræver imidlertid, at analyseværktøjet netop kalibreres til de nævnte kommunikative vilkår og betingelser, og dette fag introducerer derfor til en række effektive moderne magtanalytikker, således vores analyser bliver såvel følsomme for de aktuelle sociale vilkår og får kritisk bid. Det overordnede sigte er at give de studerende et overblik i bredden og en indsigt i dybden i forhold til begrebet og fænomenet magt. Formålet er, at de studerende får en stærkere analytisk kapacitet til at analysere praksis ud fra de særlige problematikker og genstande, som en magtoptik stiller skarpt på; såsom subjektivering, dispositionering, strategisk handling, dominansforhold, kommunikative åbninger/lukninger, prestigesymbolik, agenda-kontrol, sociale inklusioner/eksklusioner etc.
Litteratureksempler:
- Laustsen, C. B. og Myrup, J. (2006): ”Introduktion: At tænke magt”, I: B. Laustsen & J. Myrup (2006): Magtens tænkere – Politisk teori fra Machiavelli til Honneth, Roskilde Universitetsforlag: Roskilde.
- Villadsen, K. (2007) “Foucault: Den bevægelige velfærdskritik”, i: Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag.
- Luhmann, N. (1979): “Power as a communication medium, The Role of Action, The Relevance of Power to society, Organized power”, I: N. Luhmann Trust and Power, John Wiley & Sons: Chichester, New York, Brisbane, Toronto. (36 læsesider)
Sidst opdateret af Kommunikationsafdelingen 24.11.2008