Cand.soc. Human Resource Management
Generelt adgangskrav:Adgang til cand.soc. uddannelserne forudsætter en bestået akademisk bachelorgrad inden for det samfundsvidenskabelige område. På
Bachelorgrad kan du se, hvilke danske bachelorgrader der er akademiske og samfundsvidenskabelige.
Hvis du ikke har en akademisk samfundsvidenskabelig bachelorgrad, skal du søge som dispensat, se
Dispensater i Gruppe A (dansk uddannelsesbaggrund) og
Dispensater i Gruppe B (ikke-dansk uddannelsesbaggrund).
NB: Bemærk, at hvis du har en dansk erhvervsøkonomisk bachelorgrad, der giver direkte adgang til cand.merc., eller i øvrigt opfylder adgangskravene til cand.merc., vil du blive optaget på cand.merc. HRM-linjen og ikke på cand.soc. HRM-linjen.
Specifikke adgangskrav:
Cand.soc. Human Ressource Management har følgende specifikke adgangskrav: min. 30 ECTS-points på akademisk bachelorniveau inden for et eller flere af disse fagområder:
- erhvervsøkonomi (herunder fx finansiering, regnskab, markedsføring, organisation, mikro/makroøkonomi, statistik/kvantitativ metode)
- erhvervsjura (herunder fx erhvervsret, arbejdsmarkedsret, erstatning og kontraktret, obligationsret, sikkerheds- og kreditorrettigheder, formueret, forvaltningsret)
- innovation
- arbejdslivsstudier
- virksomhedsstudier
- arbejdsmarkedsstudier
- arbejdspsykologi (herunder fx organisationspsykologi, organisational behaviour)
- adfærdspsykologi (herunder fx socialpsykologi, personlighedspsykologi, pædagogisk psykologi, kognitions- og indlæringspsykologi)
- arbejdssociologi
- økonomisk sociologi
- økonomisk antropologi
- økonomisk geografi
Hvis du har fået en adgangsvurdering i efteråret 2010 eller får et afslag i 2011 efter de hidtidige adgangskrav og supplerer ud fra dette, vil denne supplering stadig være gældende ved optaget i 2012 (men ikke ved efterfølgende optag). Hvis du har fået en adgangsvurdering i efteråret 2011, vil du blive kontaktet, hvis vi finder, at ovenstående stiller dig bedre, end den oprindelige adgangsvurdering gør.
Sprogkrav: Du skal opfylde sprogkravet i
Dansk.
Sidst opdateret af CBS Admissions Office 30.01.2012