Job & karriere

Cand.merc.(psyk.)

Problemløser og brobygger
Cand.merc.(psyk.) giver dig kompetencer, som kan anvendes i både virksomheder og organisationer inden for produktion, service og oplevelser. Gennem studiet opnås kompetence til at:
  • Undersøge og identificere virksomheders organisatoriske og markedsmæssige forandringspotentialer
  • Igangsætte og understøtte innovationsprocesser
  • Planlægge, gennemføre og fastholde konkrete forandringsprocesser
  • Intervenere konstruktivt i fastlåste konflikter
  • Vurdere og udvælge procesværktøjer
  • Supervisere og coache nøglepersoner i virksomheden.
Disse kompetencer kan bruges til at varetage konkrete jobfunktioner som fx:
  • Projektleder/procesleder - i rollen som reel procesleder og som problemløser i kuldsejlede eller stivnede projekter
  • Konsulent - med kompetencer inden for strategi, organisationsudvikling, design og marketing
  • Coaching - som ledercoach pga. uddannelsens særlige kombination af psykologisk og økonomisk indsigt
  • Direktionsassistent - som brobygger mellem virksomhedens ledelse og resten af organisationen
  • Uddannelseskonsulent - hvor de kan vurdere hvordan læringsforløb tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Sidst opdateret af Kommunikationsafdelingen 06.01.2009