Cand.merc.(fil.)

Erhvervsøkonomi og filosofi
I moderne organisationer er der brug for generalister med en grundlæggende forståelse for kompleksiteten i virksomhedernes omverden. Det behov kan du udfylde ved at læse cand.merc.(fil.). – en uddannelse, hvor du får spidskompetencer i at tænke og agere på tværs af og uden for rent økonomiske kategorier.

Illustration

Refleksiv og kreativ viden

Studiet uddanner dig til at blive virksomhedens refleksive praktiker. Du vil lære at identificere og løse abstrakte problemstillinger i virksomheder og organisationer der løbende foretager strategiske omstillinger og navigerer i komplekse sammenhænge. Du vil også være i stand til kritisk at analysere, bearbejde og formidle nuanceret viden og kreativt at kunne reflektere denne viden ind i erhvervsøkonomiske problemstillinger.
Studiet bygger videre på bacheloruddannelsen , som bl.a. arbejder med filosofiske spørgsmål om sandhed, gyldighed, oplysning og kritik. Der bliver lagt vægt på handlingers grundlag i holdninger og værdier, sprogets retoriske dimension (ledelsessprog og æstetisk kommunikation) og den sociale konteksts betydning. Du får også indsigt i disse dimensioners betydning for erhvervsøkonomiske discipliner som organisation og ledelse, innovation og kommunikation.

Filosofi i samspil

Studiet åbner i vid udstrækning mulighed for at du selv kan præge de specifikke elementer i din faglighed, men filosofien præger fagligheden meget. Der er stor vægt på filosofisk refleksion og på den praktiske omsættelighed og værdi af filosofisk tænkning - og filosofisk understøttet handling - i en erhvervsøkonomisk kontekst.
  • Læs om studiets Fag
  • Klik på Optagelse for at søge online


Sidst opdateret af Communications & Marketing 20.12.2010