Amerikanske Studier

De amerikanske kontinenter er med deres godt tyve lande en sværvægter i den globale verdensorden, og hvad enten du interesserer dig for Latinamerika eller USA, vil profileringen i Amerikanske Studier udvide din forståelse for de enkelte landes karakteristika og handlemuligheder.

Illustration

Politik, handel og kultur

Profileringen i Amerikanske Studier giver dig mulighed for at opnå et indgående kendskab til USA som politisk supermagt, som et marked og som kulturel eksportør. Du vil opnå et bredt kendskab til kontinentets helheder, de enkelte lande og forholdet mellem de to kontinenter.
Også de latinamerikanske lande udgør et væsentligt marked, som dansk erhvervsliv har interesse for. De har en række fællestræk, men udgør samtidig en række unikke, kulturelle enheder.

Cases og projekter

Amerikanske Studier er bygget op om tre tematiske blokke, nemlig politik og samfundsforhold, kultur og identitet samt markedsforhold i hele den vestlige verden. Med baggrund i disse blokke arbejdes der interdisciplinært og projektorienteret, hvor du fx skal beskæftige dig med konkrete opgaver i forbindelse med virksomhedsengagementer eller erhvervs- og bistandsprojekter.



Sidst opdateret af Kommunikationsafdelingen 07.01.2009