Hendes pointe er, at "de problemer, der opstår, er mindre klarhed, mere gentagelse, dårligere dækning af stoffet, behov for mere tid til præsentation, nedsat interaktion med de studerende, mindre fleksibilitet til at klare didaktiske udfordringer samt en alvorlig nedgang i de studerendes faglige opmærksomhed." Både danske og udenlandske studerende mangler "sproglige kompetencer til at følge undervisning på engelsk og til at gå til eksamen eller udarbejde akademiske opgaver på engelsk", og der er risiko for at udbyttet begrænses.

Hvis man ikke ønsker at udbyttet begrænses, skal der skabes en bevidsthed om sprog og kommunikation, for "fremmedsproglige færdigheder kan være et væsentligt supplement til fagligheden, både i form af læsefærdighed og kommunikative færdigheder." Det er nødvendigt at arbejde målrettetmed de mange sproglige, kommunikative og pædagogisk-didaktiske udfordringer, og der er brug for en integreret indsats inden for kommunikation, uddannelseskultur og didaktik.

Der skal ses helhedsorienteret på forelæsninger, dialog med de studerende, opgavetyper og eksamensformer. Det kan ske gennem "workshops med fokus på arbejdsformer, weblogs til deling af oplevelser, diskussioner og eksemplificeringer af eksamensformer og dialog til bevidstgørelse om de mange forskellige tilgange til læring og uddannelse, som en international studentergruppe faktisk rummer."

Læs hele artiklen på Information - http://www.information.dk/221424