HA.E113 - Risikostyring *NOT ESTABLISHED*
Undervisere
Niels Joseph Lennon
Fagansvarlig
Jan Mouritsen
Forudsætninger/fagets progression
Faget forudsætter grundlæggende kendskab til regnskab og økonomistyring.
Fagets indhold, forløb og pædagogik
Risikostyring er en central del af virksomheders corporate governance politik. I Danmark indførte Nørby udvalget i 2005 risikostyring som en del af deres guideline om god selskabsledelse.
Dette fag handler om risikostyring fra et holistisk perspektiv. Det vil sige, at faget behandler forskellige typer af risici og deres relationer til virksomhedens operationer og strategi. Spørgsmålet om hvordan risici kan styres, sættes i fokus.
Der gives en definitorisk og historisk introduktion til faget. Emnet vil belyses fra en praktisk og teoretisk tilgang. Når den overordnede konceptuelle forståelse er på plads, vil undervisningen beskæftige sig med risikostyringsframeworks og strategier til styring af forskellige risikotyper, finansielle og ikke-finansielle. Identifikation af risiko, risikovurdering/-analyse og risiko respons.
Der vil tages udgangspunkt i Enterprise Risk Management (ERM) og faget vil også dække inkorporering af risikostyring som ledelsesteknologi i organisationen i forhold til virksomhedens operationelle og strategiske styring. Derfor vil opbygning af risikoorganisationen behandles. ERM vil defineres ud fra et shareholder value imperativ (ERM by the numbers) og et risk-based internal control imperativ (holistic ERM).
Faget baseres på forelæsninger. De studerende vil aktivt gøre brug af den gennemgåede teori igennem casearbejde. De studerende skal derfor være indstillet på forberedelse og præsentation af case(s) og aktiv deltagelse i diskussionen herom.
Fagets udvikling af personlige kompetencer
Faget udvikler den studerendes kompetencer indenfor gruppearbejde og analyse af konkrete problemstillinger og brug af teori til praktiske formål, samt mundtlig formidling. Miniprojektet træner de studerendes kompetencer indenfor skriftlig fremstilling. Endvidere vil de studerende komme i forelæsningerne så vidt muligt komme i dialog med professionelle praktikere indenfor risikostyring.
Læringsmål
Målet er at den studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne har en grundlæggende forståelse for risikotyper, risikostyring, risikostrategier og risikoorganisationen samt kan håndtere metoder og værktøjer til risikostyring, herunder:
- Beskrive, klassificere, strukturere og kombinere fagets begreber, teorier, metoder og modeller
- Identificere relevante problemer inden for risikostyring
- Identificere, analysere og styre risiko ved at anvende fagets begreber, teorier, metoder og modeller
- Vurdere og formidle løsningen af problemer inden for risikostyring selvstændigt og på et reflekteret grundlag
Den studerende skal være i stand til at sætte risikostyring i relation til virksomhedens operationer og strategi samt inkorporering af risikostyring i organisationen samt relatere teorien til forenklede eksempler.
Derudover er det målet at den studerende er i stand til at reflektere over kvaliteten af forskellige risikostyringsmetoder og være kritisk overfor brugen heraf i praksis.
Eksamensform, hjælpemidler og bedømmelse
Mundtlig eksamen med miniprojekt.
Miniprojekt laves i grupper af 4-5 studerende.
Ingen hjælpemidler til mundtlig eksamen ud over miniprojektet.
Den mundtlige eksamen udgør sammen med miniprojektet bedømmelsesgrundlaget og karaktergivning sker efter 7 punkts skalaen.
Undervisning kører fra uge 5 – 12.
Miniprojekt udarbejdes i grupperne løbende og afleveres fredag i uge 16 (23. april).
HA-studerende har mulighed for at skrive bachelorprojekt i tilknytning til dette valgfag: JA
Vejledende litteratur
Merna & Al-Thani, Corporate Risk Management, 2nd edition, John Wiley & Sons Ltd, 2008
Deloach, Enterprise-Wide Risk Management, Prentice Hall, 2000
Udvalgte artikler.
Sidst opdateret af Valgfagssekretariatet 21.12.2009