Bacheloroptag
Hvem skal betalte ansøgningsafgift?
Du skal betale ansøgningsafgift, HVIS du ikke har en dansk adgangsgivende eksamen OG ikke er statsborger i et EU/EØS land.
Hvem skal IKKE betale?
HVIS du er dansk statsborger eller statsborger i et EU-land eller Norge eller Island eller Liecthenstein eller Schweiz, skal du IKKE betale ansøgningsafgift, uanset hvor du taget din adgangsgivende eksamen.
HVIS du er ikke-EU/EØS statsborger og har en af følgende opholdstilladelser, er du ligestillet med danske statsborgere, og du skal derfor ikke betale ansøgningsafgift:
- permanent opholdstilladelse i Danmark
- opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark
- opholdstilladelse i Danmark jævnfør EF/EØS-bekendtgørelsen
- permanent ophold i et andet nordisk land (Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne)
HVIS du har en dansk adgangsgivende eksamen (dvs. du har stx, hhx, htx, hf, GIF, eksamen fra Duborg-skolen, færøsk studentereksamen eller GU-eksamen), skal du IKKE betale ansøgningsafgift, uanset statsborgerskab/opholdstilladelse.
Hvordan foregår det?
Ansøgningsafgiften udgør 150 EURO (eller 1125 DKK) per ansøger. Din ansøgning bliver ikke behandlet, før Admissions Office har konstateret, at der er indbetalt ansøgningsafgift.
Fristen for at indbetale 150 EURO er 15. marts 2012:
Bank: Den Danske Bank
Registration number: 9541
Account number: 10276926
Account holder: CBS
Swift code: SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN number: IBAN DK9830000010276926
Overførslen kan tage et par dage, men hvis du har betalt ansøgningsafgiften til tiden, er dette ikke noget problem. Indbetalingen skal ske som en overførsel - du må IKKE indbetale ansøgningsafgiften kontant i Danske Bank. Husk, at angive ansøgerens navn ved overførslen.
Får jeg pengene tilbage?
Hvis du bliver optaget på een af de søgte uddannelser og er indskrevet på uddannelsen per 1. oktober, refunderes ansøgningsafgiften inden årets udgang. Ansøgningsafgiften refunderes altså mellem 1. oktober og 31. december.
Ansøgningsafgiften tilbagebetales altid automatisk til den konto, den er betalt fra - det er derfor vigtigt, at du ikke lukker din bankkonto efter overførslen.
Hvis du ikke bliver optaget på een af de søgte uddannelser, eller hvis du siger nej tak til pladsen, refunderes ansøgningsafgiften ikke under nogen omstændigheder.
Hvis du har spørgsmål om ansøgningsafgiften, er du velkommen til at kontakte CBS Admissions Office:
Kontakt & FAQ.
Sidst opdateret af CBS Admissions Office 17.05.2012