Ansøgere med en udenlandsk eksamen
Bacheloroptag
Ikke-EU/EØS statsborger? Der gælder særlige forhold for dig.
Du SKAL søge i
Kvote 3, hvis du har en udenlandsk eksamen OG søger ind på en engelsk bacheloruddannelse OGer ikke-EU/EØS statsborger OG har brug for en studieopholdstilladelse for at kunne studere i Danmark.
Hvis du er ikke-EU/EØS-statsborger, men ikke skal søge i Kvote 3, vil din ansøgning blive behandlet som normalt, jævnfør nedenstående. Du skal dog være opmærksom på, at man som EU/EØS-statsborger i visse tilfælde skal betale
Ansøgningsafgift og/eller
Studieafgift.
Hvis du har en udenlandsk eksamen (og du ikke skal søge i
Kvote 3), afhænger optagelsesproceduren af, om din adgangsgivende eksamen kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen eller ej:
- International Baccalaureate (IB), Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB) eller Option Internationale du Baccalauréat (OIB) er udenlandske adgangsgivende eksaminer og er derfor sidestillet med en dansk adgangsgivende eksamen. Hvis du har en af disse eksaminer skal du søge via Kvote 2 senest 15. marts, og din ansøgning behandles i både Kvote 1 og Kvote 2. Det vil være muligt for dig at få bonus for "Hurtigt i gang" (kvikbonus) under visse omstændigheder, se Quick Bonus.
- Hvis det er muligt at foretage en DIREKTE omregning af den endelige karakterkvotient (eksamensgennemsnit) fra den udenlandske eksamen, kan den sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen. Hvis din udenlandske eksamen kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen, skal du søge via Kvote 2 senest 15. marts, og din ansøgning behandles i både Kvote 1 og Kvote 2. Det vil være muligt for dig at få bonus for "Hurtigt i gang" (kvikbonus) under visse omstændigheder, se Quick Bonus.
- Hvis det IKKE er muligt at foretage en direkte omregning af den endelige karakterkvotient (eksamensgennemsnit) fra den udenlandske eksamen, kan den IKKE sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen. Hvis din udenlandske eksamen ikke kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen, skal du søge senest 15. marts, og din ansøgning vil blive behandlet under Dispensater.
På
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
kan du se, hvorvidt din eksamen kan sidestilles eller ej, dvs. om der kan foretages en direkte omregning eller ej. Vær opmærksom på, at "vejledende omregning" eller "vejledende optagelseskvotient" betyder, at der IKKE kan foretages en direkte omregning. Gymnasiale eksaminer aflagt i EU/EØS kan normalt omregnes; gymnasiale eksaminer aflagt udenfor EU/EØS kan normalt IKKE omregnes.
Hvis du er i tvivl, om din udenlandske eksamen kan omregnes eller ej, er du velkommen til at kontakte Studievejledningen eller Admissions Office - se
Kontakt & FAQ.
Sidst opdateret af CBS Admissions Office 17.05.2012