HA(it.)'ernes brede kompetenceprofil gør dem anvendelige inden for stort set alle funktioner i en organisation. Gennem studiet opnår du særlige forudsætninger for at kunne slå bro mellem IT og de øvrige dele af en organisation, og du kan ligeledes varetage kontakten med såvel kunder som leverandører.

Holdbare kompetencer
Den specielt brede HA(it.)-kompetence har vist sig at være bastant i forhold til svingninger i konjunkturerne og er en årsag til, hvorfor HA(it.)'erne hidtil har klaret sig så godt på arbejdsmarkedet.

Du udvikler brede kompetencer indenfor kravformulering, udvikling, indførelse, anvendelse, drift og afsætning af moderne informationsteknologiske produkter. Kort sagt får du et indgående kendskab til anvendelse af informationsteknologi i erhvervslivet.

Hvem ansætter Ha(it.)'ere?
De færdiguddannede kandidater er blandt de mest efterspurgte indenfor it i private og offentlige virksomheder. Ha(it.)’erne findes i næsten alle brancher og alle virksomhedsstørrelser. En del har også eget firma eller er partner i et. Mange er ansat inden for forretningsservice, især finansområdet (fx banker, forsikring, pensionskasser), men også konsulentbranchen, teleområdet og lægemiddelindustrien har mange Ha(it.)’ere ansat.

De typiske jobprofiler er:

Nedenfor kan du se 3 uddybende eksempler på typiske jobs.

IT-projektleder
Når du som projektleder skal udvikle og gennemføre et projekt, skal du have et godt overblik over de tre hovedelementer, IT, Organisation og Erhvervsøkonomi. Fra IT-delen er du er som projektleder nød til at kunne kommunikere effektivt med programmørerne, ellers vil du ikke kunne lede og koordinere ordentligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal have de samme evner, men det vil være nødvendigt for dig at trække på dine tekniske programmør-fag. Fra de mere bløde IT-fag vil du eksempelvis have brug for dine evner til at planlægge og styre et IT projektforløb. Til dette findes der er række værktøjer og teorier, som du har arbejdet med i dine projekter som studerende på Ha(it.).

Organisatorisk skal du have forståelse for hvordan du motiverer dine projektmedlemmer. Måske er en del af teamet freelancere og timelønnet. Når dette er tilfældet, hvordan motiverer du så disse medarbejdere til at gennemføre projektet hurtigt? Her kan du trække på forskellige teorier og værktøjer på området. Du er også nød til at have en forståelse for den virksomhedskultur og organisationsstruktur du befinder dig i. Dette er en nødvendighed for at kunne få godkendt elementer i projektet fra ledelsen i organisationen.
Dette er blot nogle enkelte eksempler fra den organisatoriske del.

Det er vigtigt for dig som projektleder, at kunne forudsige og være forberedt på eventuelle forsinkelser og hvilke konsekvenser de måtte havde for et IT-projekt. Måske har du også som projektleder muligheden for at bestemme, hvordan projektmedlemmer, eksterne samarbejdspartnere eller lign. skal aflønnes. Dette kræver at du også har en økonomisk forståelse for det budget, som projektet er underlagt, hvilket igen kræver koblingen mellem IT og økonomi. Overordnet set er det også din rolle at være bindeled mellem de personer som har interesse i projektet, udover selve projektgruppen. Som IT-projektleder skal du være god til mennesker, samtidig med, at du skal have brede kompetencer inden for de 3 kerneområder: IT, organisation og erhvervsøkonomi.

Forandringsleder
Et andet eksempel på et typisk ha(it.) job kan være forandringsleder. En virksomhed har besluttet at et givent projekt skal outsources til Indien og at dette også skal ske på en række fremtidige projekter. Da ledelsen har et stort antal projekter på vej, er det en meget omfattende beslutning, som har stor indflydelse på hvordan medarbejderne skal arbejde fremover. Din funktion vil være at kortlægge hvilke udfordringer, der ville ligge i denne outsourcing, samt at komme med løsninger på hvordan disse kan overkommes. Du er som forandringsagent her nød til at have et indblik i IT-processer, da forandringen vil have betydning for IT-arbejdsgangene fremover. En anden IT relateret opgave som forandringsagent kan også være at se hvordan denne forandring rent teknisk kan implementeres. Du finder fx ud af i dine indledende undersøgelser, at der eksisterer en del modstand mod denne forandring fra de medarbejdere, som skal bruge dette nye system. Dette har du erfaret ved at benytte værktøjer og teori fra fagene fra organisation og ledelse. Derfor drøfter du dette med projektledere og ledelsen i virksomheden, og du kommer med konkrete forslag til hvordan denne forandring kan tackles på bedste vis. Du kan også som forandringsagent have ansvaret for at en forandring skal sælges til ledelsen, som måske endnu ikke er tilhænger af denne ændring med. Derfor er du nød til at kunne lave og præsentere økonomiske beregninger, som bygger på tal fra virksomheden og tal fra projektet og som selvfølgelig illustrerer, at der er en økonomisk gevinst at hente i forbindelse med den forekommende forandring.

IT-arkitekt
Et tredje eksempel kan være IT-arkitekt, hvor du skal designe det bedst mulige system, som overholder kravspecifikationen og det givne budget. Der er inden for IT elementet både tekniske og mere bløde overvejelser og beslutninger i forbindelse med at udvikle et IT-system. De bløde overvejelser er dem som omhandler mennesker. Der findes forskellige værktøjer til at analysere de krav, der skal være til systemet. Nogle er mere omfattende end andre og kræver derfor også flere ressourcer i form af penge og til. Derfor skal du også her som IT-arkitekt have det økonomiske perspektiv med. Ydermere skal der også tages mere tekniske beslutninger, som fx hvilket programmeringssprog systemet skal skrives i. Hele denne proces kaldes for en foranalyse og handler om at finde de krav, som passer ind i kulturen og organisationsstrukturen. Hvis du som IT-arkitekt på projektet ikke laver en tilstrækkelig foranalyse, vil kravene måske virke fornuftige nok på overfladen, men et stykke ind i processen kan de vise sig at være urealistiske af den ene eller anden årsag. Det mere tekniske ved IT-arkitektur kunne være, hvordan man får dette nye system til at snakke sammen med de eksisterende systemer som virksomheden bruger.