BA i International Virksomhedskommunikation
Fremmedsprog
Du undervises i tre hovedområder:
• Sprogkundskab
• Kultur og samfund
• Virksomhedskommunikation.
Sprogkundskab
Du får en forståelse for sprogets struktur, så du kan skrive grammatisk og sprogligt korrekte tekster. Desuden lærer du at analysere forskellige teksters funktion og virkemidler – både i det talte og skrevne sprog. Oversættelsesteori og -strategier er også en vigtig del af IVK. Der sammenlignes mellem fremmedsproget og dansk.
Kultur og samfund
Her forholder du dig til en række centrale emner inden for nutidens politiske, sociale og kulturelle forhold i de lande, hvor fremmedsproget tales. Historiske aspekter indgår i undervisningen, hvor det er relevant, og der sammenlignes med danske forhold.
Virksomhedskommunikation
Her er fokus på erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold i de lande, hvor fremmedsproget tales, samt på de genrer og kommunikationstyper, der typisk findes i erhvervslivet.
Sidst opdateret af Communications & Marketing 28.02.2012