BA i International Virksomhedskommunikation
Amerikanske Studier eller Europæiske Studier i kombination med et fremmedsprog.
Med IVK får du en unik kombination af viden om enten USA/Latinamerika eller Europa/EU samt et højt niveau i dit valgte fremmedsprog. Du lærer om internationale og interkulturelle forhold, så du kan handle og kommunikere bedst muligt, når du møder og samarbejder med andre kulturer.
På uddannelsen vægtes de to fagområder lige højt:
• amerikanske eller europæiske studier
• et fremmedsprog (engelsk, spansk, tysk eller fransk).
Du får viden om historiske, politiske, økonomiske, juridiske og kulturelle forhold i enten USA/ Latinamerika eller Europa/EU. Samtidig bliver du i stand til at kommunikere professionelt på både fremmedsproget og dansk, samt formidle mellem de to sprog og kulturer. Du lærer at analysere, vurdere og formidle viden om virksomheder og organisationers muligheder i internationale sammenhænge. Du bliver også i stand til at arbejde tværfagligt inden for områder som fx eksport, markedsføring, rådgivning, virksomhedsetab lering, formidling, turisme, udviklingsprojekter, lobbyvirksomhed, fundraising etc.
Opbygning
Uddannelsen beskæftiger sig med tre hovedområder:
• Historie, kultur og interkulturalitet
• Sprog, kommunikation og formidling
• Samfund og erhverv.
Du kan læse enten amerikanske eller europæiske studier i kombination med et fremmedsprog.
Amerikanske Studier
Her beskæftiger du dig med både Nord-, Mellem- og Latinamerika. Du kombinerer sproglige kompetencer med en dyb indsigt i de amerikanske kontinenters sociale, politiske og erhvervsøkonomiske forhold. Undervisningen foregår på engelsk.
Europæiske Studier
Det tværfaglige studium dækker Europa både som område og som idé. Du lærer om de historiske, kulturelle, sproglige, økonomiske, juridiske og politiske aspekter af vore dages Europa og EU. Undervisningen er på dansk, men en del litteratur er på engelsk.
|
Med IVK bliver du internationalt orienteret, får en ekspertise inden for USA/ Latinamerika eller Europa/ EU og solide færdigheder på et fremmedsprog. Du kan vælge mellem disse fremmedsprog:
Amerikanske studier • engelsk • spansk.
Europæiske studier • engelsk • fransk • spansk • tysk.
|
Sidst opdateret af Business Relations & Communications 28.02.2012