Uddannelser

CBS er Nordeuropas største business school med 18.000 studerende og et typisk storbyuniversitet med campusmiljø på Frederiksberg.

Illustration

 
Nyt bachelorprogram: EngAGE - Praksisorienteret erhvervsøkonom
På uddannelsen BSc in International Business startes det nye forløb, Engaged Applied Global Education. Her vil en udvalgt gruppe studerende få mulighed for at følge et særligt forløb rettet mod at fortsætte karrieren direkte efter eksamen i en af en række større danske virksomheder.

Vi satser på uddannelse, der forandrer mennesker
Her finder du Danmarks største udbud af universitetsuddannelser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau inden for erhvervsøkonomi og ledelse samt sprog, kommunikation og kultur. Vi tilbyder både brede og specialiserede uddannelser, men også unikke kombinationer, hvor vi benytter andre fagområder som kultur, erhvervsjura, it, matematik, filosofi, service management, sociologi, politik og psykologi til at tilgå de komplekse problemstillinger, som virksomhederne og samfundet står overfor. 
Blandt vores kandidatuddannelser finder du to af Danmarks særlige eliteuddannelser, ligesom du kan vælge en cand.soc., der især henvender sig til studerende, der ønsker at erhvervsrette deres forudgående bacheloruddannelse fra et andet universitet. 
Næsten halvdelen af vores uddannelser er engelsksprogede og tiltrækker mange studerende fra hele verden. Desuden sender vi årligt mere end 1.000 studerende på udvekslingsophold i udlandet. 
Allerede i gang med karrieren?
CBS har en lang række videre- og efteruddannelsesmuligheder primært for personer, der er godt i gang med karrieren – bl.a. HD-uddannelsen, MBA-programmer  og flere masteruddannelser.
Valget er dit
Vores uddannelser bygger på en aktiverende og problemorienteret pædagogik, som vi søger at understøtte med ny teknologi. Så vælger du at studere her, vælger du et universitet med et internationalt miljø og med undervisningsformer, der fremmer personlig udvikling og ansvarlighed.  Til gengæld for dit engagement tilbyder vi inspirerende omgivelser og en uddannelse, der kan bruges til noget i virksomheder og organisationer.
Bachelor

Kandidat

Videreuddannelse

Ph.d.



Sidst opdateret af Business Relations & Communications 29.06.2011