Nye medarbejdere

Vil du imponere eller imponeres?
CBS er blandt de største business schools i Europa. Vi er en selvejende institution, som tilsammen udgør ca. 1000 fastansatte og 1000 eksterne undervisere hovedsageligt fordelt på 3 faggrupper; videnskabelige medarbejdere, teknisk-/ administrative medarbejdere og eksterne undervisere. Organisationen har en bred alders- og faglig spredning og lægger vægt på diversitet inden for de forskellige medarbejdergrupper.
Højt til loftet og mange kloge hoveder
Som medarbejderne er vi glade for og stolte af at være en del af denne ”vidensfabrik”. Der er åbenhed for nye ideer og god mulighed for videreuddannelse. Her er højt til loftet, og vi fungerer i en virksomhedskultur, der fremmer risikovillighed og lysten til at eksperimentere. Som medarbejder på en business school har vi den mest tidssvarende og skarpeste viden omkring os hver dag. Det stiller høje krav til os at være blandt de ”skarpeste knive”, og det er en luksus, ikke mange arbejdspladser kan bryste sig af.
Work-life balance
Ledelsen på CBS er opmærksom på, at karriere og familieliv skal kunne hænge sammen og fordrer derfor fleksibilitet for den enkelte medarbejder. Vi slår ca. 30 stillinger op pr. måned, så der er rig mulighed for, at du kan finde det helt rigtige job for dig. Alle stillinger kan ses på joblisten .
Om os
Du kan læse mere om CBS – tal og beretninger på vores website. Her kan du også kigge rundt på vores  smukke campus .
I løbet af året vil du også kunne møde en del af vores medarbejdere og studerende her på siderne. Vi glæder os til at fortælle om, hvorfor vi arbejder og studerer her.

idbilleder


Sidst opdateret af HR Services 22.12.2011