Netværksadgang - eduroam på CBS
CBS tilbyder internetadgang til såvel egne ansatte og studerende (inklusive alumni) som til gæster fra andre uddannelsesinstitutioner, der er tilsluttet "eduroam" samarbejdet.
Der er to måder at koble sig på nettet: Trådløst eller fra et af de offentligt tilgængelige netstik.
Brug af offentlige netstik
Netstikkene finder du i områder som cafeterier, biblioteker, auditorier, grupperum og på gangarealerne. Bemærk venligst, at det ikke er tilladt at tilslutte sit eget udstyr til stik i kontorer og computerrum.
Når du starter din browser, vil den automatisk åbne en side, hvor du skal identificere dig for at komme videre ud på nettet. Skriv din mailadresse som brugernavn - dit password er det samme som du bruger til mailsystemet.
Hvis du er ansat eller studerende på CBS, behøver du ikke at skrive den fulde mailadresse, men kan nøjes med at indtaste dit brugernavn (dvs. det, der står før @).
Brug af trådløst netværk
Når du starter din pc, får du valget mellem 2 trådløse netværk: CBS-WLAN og eduroam.
CBS-WLAN kræver ikke, at du installerer ekstra software. Du vælger blot netværket og identificerer dig på samme måde som ovenfor.
|
Advarsel:
CBS-WLAN er et åbent , usikret netværk. Netværkstraffikken er ikke krypteret.
Alle kan lytte med!
|
eduroam
giver den sikre og krypterede trådløse adgang. For Windows-brugere benyttes Windows' indbyggede funktion, hvor der bruges PEAP med NT-autentificering (ansatte og studerende).
Find installationsvejledninger her
Ansatte skal køre eduroam for at kunne få adgang til deres personlige netværksdrev og administrative systemer.
Hvis du skal have hjælp til at forbinde din computer til netværket, kan du kontakte it-vejlederne på Solbjerg Plads, Dalgas Have eller Porcelænshaven.
CBSguest er et system, hvor ansatte og studerende kan oprette tidsbegrænsede gæstekonti til personer, de vil stå inde for, som ikke har eget login. Det oprettede login kan bruges fra offentlige netstik og det trådløse CBS-WLAN. For at benytte CBSguest skal man logge ind med sin mail-konto på:
Gæster har mere begrænset netværksadgang end eduroam-brugere, studerende, alumni og ansatte.
Logning
Der gøres opmærksom på, at brugen af offentlige netstik og trådløst netværk logges. Alle autentificeringer logges, så både brugere og computer er registreret. Når netværket bruges, logges det, hvilken service, der benyttes mod hvilken server.
Gæster fra andre universiteter tilsluttet eduroam får logget deres autentificeringer på hjemmeinstitutionen. CBS logger kun om det gik godt eller fejlede, samt brugen af netværket. Ligeledes logger CBS autentificeringer via eduroam på andre institutioner.
Trådløs dækning
Der er dækning i alle CBS bygninger og udenfor bygningerne ved Solbjerg Plads, Kilen og Howitzvej 60
Du skal være opmærksom på, at en række forhold kan have indflydelse på, hvor god dækningen er i yderområderne.
Sidst opdateret af Poul Olesen 24.06.2011