Rift om pladserne

12.07.2011

En stigning på 14 procent i 1. prioritetsansøgninger til årets bacheloruddannelser

13.560 ansøgninger er blevet sendt af sted med et ønske om optagelse på en af CBS’ bacheloruddannelser. 4.919 af ansøgningerne er 1. prioritetsansøgninger, og det er en stigning på 14 % i forhold til sidste år. Alene til HA(it.) er der kommet 40 procent flere ansøgninger, og uddannelserne HA(jur.) og HA (mat.)har oplevet en stigning på cirka 30 procent.

Sven Bislev

- De høje ansøgertal betyder, at vi desværre må skuffe mange ansøgere, da det kun er muligt for os at tilbyde studiepladser til knap halvdelen, siger prodekan for uddannelse Sven Bislev og fortsætter:
- Uddannelserne er bl.a. efterspurgte pga. muligheden for at beskæftige sig erhvervsrettet med en lang række forskellige fag samt pga. de gode beskæftigelsesmuligheder efterfølgende.
Hertil kommer de større ungdomsårgange samt initiativer i relation til at gå hurtigere i gang med en uddannelse efter endt gymnasial uddannelse.

65 ekstra studiepladser

Der er oprettet 65 ekstra studiepladser i forhold til sidste år for at imødekomme en del af det forventede høje ansøgertal. Bl.a. er der i år ekstra studiepladser på BSc in International Business og BA i Interkulturel Markedskommunikation, som har oplevet store stigninger i ansøgertallet.
- Det er desværre ikke er muligt at øge udbuddet af pladser yderligere. Hvis vi skal optage flere, er det nødvendigt, at vi får mulighed for at ansætte flere professorer og lektorer, så vi fortsat kan sikre, at uddannelserne er forskningsbaserede, siger Sven Bislev.
CBS sender svar til alle ansøgere via almindelig post fredag den 29. juli. Ansøgere kan altså forvente at få svar lørdag den 30. juli, og CBS Admissions Office har ekstraordinært åbent denne dag for at svare på spørgsmål fra ansøgerne.
 
Kontakt
Ansøgere, se de mest spurgte spørgsmål samt kontaktoplysninger til CBS Admissions Office
Journalister, kontakt journalist Lonnie Høgh på mobil 2751 7034 eller lh.info@cbs.dk
 
Uddannelse
Antal pladser
Ansøgninger
total
1. prio.
ansøgninger
1. prio. ansøgninger
- ændring 2010-2011
HA – Almen Erhvervsøkonomi
600
2.273
1.051
1 %
HA(it.)
100
558
194
40 %
HA(jur.)
160
1.083
305
29 %
HA(mat.)
80
367
111
32 %
HA(fil.)
70
426
103
6 %
HA(kom.)
140
914
284
-1 %
HA(psyk.)
140
822
280
16 %
BA i Engelsk og Organisationskommunikation
70
553
111
14 %
BA i International Virksomhedskommunikation
- Sprog og Europæiske studier
120
593
153
-10 %
BA i International Virksomhedskommunikation
- Sprog og Amerikanske Studier
60
477
89
-26 %
BA i Interkulturel Markedskommunikation
240
1.127
551
21 %
BSc in Business, Language and Culture
120
525
210
13 %
BSc in International Business
160
1.016
607
19 %
BSc in International Business and Politics
120
872
294
22 %
Bsc in Business Administration and Sociology
60
558
95
-11 %
BSc in Business Administration and Service Management
100
706
258
-1 %
Asian Studies Programme (Japanese)
40
119
50
20 %
Asian Studies Programme (Chinese)
45
184
94
36 %
BA in Information Management
60
387
79
18 %
Total
2.485
13.560
4.919
14 %



Se tidligere års ansøgertal


Sidst opdateret af Communications 03.08.2011