CBS Case Competition 2010

04.03.2010
Case Company 2010 – Tivoli A/S
Tivoli er Europas ældste forlystelsespark og samtidig et af Danmarks nationalsymboler. Navnet er synonymt med forlystelsesparker i Skandinavien, og Tivoli går i år i gang med sin 167. sæson.
CBS Case Competition præsenterer Tivoli A/S som årets case, hvor studerende fra tolv internationale business schools dyster om at hjælpe Tivoli med at udnytte deres indtjeningspotentiale bedre. De studerende skal samtidig tænke nye tanker i forbindelse med oplevelsesøkonomi og finde nye måder at udvikle og skabe værdi af Tivoli- brandet.
Bedre indtjening
Ifølge Tivolis økonomidirektør Claus Dyhr, er der flere oplagte indgangsvinkler for de business-studerende.
- Burde Tivoli skabe en fjerde sæson og i så fald hvilken, hvor stort er potentialet i Tivoli Hotel, kan man brande Tivolis restauranter som det nye hippe sted i byen uden for sæsonen osv.? Da det ikke er muligt at afprøve alle forslag på én gang, er det vigtigt at vælge det rigtige projekt på det rigtige tidspunkt, sagde Claus Dyhr i sin indledning til præsentation af årets case.
De dystende business-studerende skal aflevere deres besvarelse senest torsdag den 4. marts 2010 kl. 20:00, og vinderen bliver offentliggjort dagen efter.

Læs mere



Kontaktperson: kommunikationsmedarbejder Yvonne Christiansen, tlf: 5141 4198 - CBS Case Competitions PR- og marketingansvarlig Charlotte Ruwald, tlf: 4052 1412

Sidst opdateret af Yvonne Christiansen 08.03.2010