CBS i pressen

Virksomheder med ph.d.er klarer sig bedst, Information 1. sektion, 09.02.2012

Uddannelsesminister Morten Østergaard mener på baggrund af en rapport, som Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS har udarbejdet for Forskningsstyrelsen, at det kan betale sig for virksomheder at ansætte ph.d.er. Rapporten giver et billede af, at virksomheder, der ansætter ph.d.er, i gennemsnit har 30 pct. højere arbejdsproduktivitet end virksomheder uden, hvis der måles på værdiskabelsen pr. medarbejder. Ifølge senioranalytiker ved CEBR og hovedforfatter til rapporten, Johan Moritz Kuhn, kan studiet dog ikke påvise en kausal sammenhæng mellem at have ph.d.er ansat og så have højere produktivitet. Hos Dansk Industri ser man positivt på ministerens udmelding om flere ph.d.er i erhvervslivet. Ifølge chefkonsulent i Dansk Industri, Richard B. Larsen, bekræfter rapporten de gode erfaringer, man i Dansk Industri har oplevet ved at have ph.d.er ansat.


Se alle CBS presseklip