Interkulturelle handlingskompetencer efterlyses!
Erhvervslivet efterspørger interkulturelle handlingskompetencer, når de søger medarbejdere til globale stillinger. Men de gymnasiale sprogfag har svært ved at leve op til kravene, og eleverne har svært ved at se meningen med undervisningen. De forhold vil projektet Sprogkernen lave om på – og anbefaler blandt andet, at sprogfagene også orienterer sig mod verden uden for klasseværelserne.
Af Claus Rosenkrantz Hansen
Diagnosen er klar: Sprogfagene i gymnasiet fokuserer ikke nok på at udvikle eleverne til at blive handlingskompetente medarbejdere, der kan anvende deres sprogkompetencer på virksomhedernes globale arbejdsplads.
Det vil projektet Sprogkernen gøre noget ved – og projektets forskere har derfor talt med over 350 gymnasieelever og 50 lærere fra seks forskellige danske gymnasier for at slå hul på problemet.
Foreløbig har arbejdet med projektet resulteret i otte konkrete anbefalinger til sprogfagene i gymnasierne, og pt. arbejder forskerne videre med projektets næste fase.
Sprogligt kompetente problemknusere
Hvis man spørger erhvervslivet i Danmark, er de ikke i tvivl om, hvad de vil have: Medarbejdere med dobbeltkompetencer.
Virksomhedernes medarbejdere skal ikke kun være ingeniører eller kemikere, men også sprogligt kompetente til at klare de kommunikationsudfordringer, som de står overfor, når de arbejder på den globale scene – eller skal integrere udenlandsk arbejdskraft i danske virksomheder.
Hun genkender erhvervslivets efterspørgsel og henviser til den nationale strategi på området: Fremtidens globale borgere skal kunne løse de interkulturelle og handlingsorienterede problemstillinger, som virksomhederne konfronteres med globalt.
- Det handler om, at de sproglige og kulturelle kompetencer, som opbygges i fremmedsprogsfagene, skal give eleverne, hvad vi kalder interkulturelle handlingskompetencer. Eleverne skal kunne bruge deres sprogfærdigheder og kompetencer som strategiske værktøjer, siger Margrethe Mondahl.
Ud af klasseværelset
I det hele taget er de anbefalinger, som projektet foreløbigt har givet videre, koncentreret om, at sprogundervisningen bliver mere udadvendt. I dag fokuserer sprogundervisningen i al for høj grad på det klassiske og det finkulturelle i stedet for det samfunds- og kulturrelevante.
- Vi ser gerne, at vi kommer væk fra den situation, hvor eleverne laver analyser for analysens skyld. I dag formår vi ikke at lave linket til de interkulturelle færdigheder, som gør eleverne i stand til at anvende de sproglige kompetencer i praksis. Eleverne spørges ikke om, hvad de kan bruge sprog og interkulturelle viden til, når de står over for et problem – og de bliver med andre ord ikke i stand til at operationalisere deres sproglige og interkulturelle kompetencer, forklarer Margrethe Mondahl.
Derfor skal eleverne ud af klasseværelserne. De skal opdyrke netværk og arbejde med cases, så de får lejlighed at stå hands on med de problemstillinger, som de vil blive konfronteret med i deres arbejdsliv.
Engelsk – og lidt arabisk og kinesisk
Udover samfundsrelevans og et begejstret erhvervsliv håber projektgruppen på, at en sprogundervisning med ændret fokus vil smitte af på sprogfagenes popularitet og status. For sprogfagene i gymnasierne har oplevet bedre tider.
Eleverne opfatter undervisningen som normativ og grammatikfokuseret, og de prioriterer hellere de naturvidenskabelige fag.
Margrethe Mondahl mener, at det ofte er fordomme, der styrer elevernes opfattelse af sprogfagene. Sprogfagene opfattes som besværlige og tidsrøvende, og så er der den der med, at ’engelsk – det kan vi da allerede’.
- Når man går eleverne på klingen, viser det sig, at de ikke kan argumentere for deres modstand mod sprogfagene. Det er et emne, der nærmer sig fordomsstadiet. Problemet er, at de interkulturelle kompetencer, man opnår via sprogundervisningen, stadig er for abstrakte i forhold til de hårde fakta, som naturvidenskaben tilbyder. Og så må vi erkende, at sprogfagene ikke har været gode nok til at italesætte egne kvaliteter og evner, mener Margrethe Mondahl.
Som det er nu har eleverne svært ved at få øje på, hvad de skal bruge sprogundervisningen til.
De fokuserer udelukkende på, at det selvfølgelig er nødvendigt at kunne engelsk – og lidt arabisk og kinesisk.
- Vi må erkende, at de interkulturelle kompetencer ikke er så velbeskrevne som de sproglige. Det skal laves om. Så længe de interkulturelle kompetencer ikke har samme velbeskrevne status og position som de sproglige, er det vanskeligt for sprogfagene at lave den interkulturelle kobling. Det skal ændres, og det er noget af det, som vi arbejder med i anden halvdel af projektet. Her beskriver vi blandt andet de interkulturelle kompetencer og motivationsfaktorer, og vi implementerer nogle af resultaterne fra Sprogkernens første fase, blandt andet casearbejde og integrerede ICT-værktøjer, siger Margrethe Mondahl.
|
Sprogkernen er et projektsamarbejde om kernefaglighed i gymnasiernes sprogfag. Projektet, der startede i 2010, er et samarbejde mellem det daværende Undervisningsministerium, Københavns Universitet, DEA og CBS. Projektets første del sluttede med otte konkrete anbefalinger til gymnasiernes sprogundervisning. Rapporten kom i maj 2011.
Forskerne bag projektet arbejder nu videre med anden halvdel af projektet, som blandt andet skal klarlægge, hvad det vil sige at være interkulturelt kompetent. Målet er, at det skal blive lettere at italesætte begrebet. Desuden fokuseres på motivationsfaktorer og samspillet med integrerede ICT-værktøjer.
|
Sidst opdateret af Claus Rosenkrantz Hansen 27.03.2012