Hvem står egentlig bag virksomhedens ror?

Virksomhedsledere er afhængige af planlægningsværktøjer. Ingen værktøjer – ingen ledelse. Uden målstyring, ny løn, kontraktstyring eller standardisering står lederne tilbage uden mulighed for at styre virksomheden.

Det interessante er imidlertid, hvordan værktøjerne influerer på ledelsen af virksomheden.

Den normale italesættelse af ledelse, ledere og værktøjer dikterer, at ledelsesværktøjer er noget, der styres af lederne til at føre virksomhedens strategier igennem.

Værktøjerne er dukkeførere
Den præmis vender ny bog op og ned på.

I The Illusion of Management Control – A Systems Theoretical Approach to Managerial Technologies er det ikke lederne, men derimod værktøjerne, der er i centrum.

Og bogens titel er ikke tilfældig. Forskerne analyserer sig frem til, at det er en illusion, at lederne er de suveræne herskere i organisationer.

Det handler om, at man som leder bør være bevidst om, at virksomhedens egentlige dukkeførere er styringsværktøjerne – og at man ikke kan undslå sig værktøjernes indflydelse på ledelsen af organisationen.

Lektor Niels Thyge Thygesen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi er redaktør på bogen:

- I stedet for at sige, at det suverænt er lederen, der styrer værktøjerne, siger vi, at det er værktøjerne, der styrer muligheden for at være leder. Dermed siger vi også, at det anvendte værktøj har stor indflydelse på den ledelse, som du kan praktisere som leder – og at det giver mulighed for at praktisere en særlig ledelsesform, siger Niels Thyge Thygesen. 

Paradokskarruseller i sygehussektoren
Et af kapitlerne i bogen handler om ledelsesværktøjet standarder – og om, hvordan standarder er udtryk for en paradoksallogik inden for sygehusvæsenet. En væsentlig pointe er, at man som leder spindes ind i et uendeligt paradoks, hvor standarder standardiserer standarder i det uendelige.

- Lederne bliver produkt af en paradoksallogik, og det influerer kraftigt på det ledelsesrum, som sygehuslederne skal operere indenfor. De bliver hvirvlet rundt i den her paradokskarrusel, og det interessante i den her forbindelse er selvfølgelig, at et styringsredskab som standardisering, der kræver entydighed, producerer flertydighed, og at et styringsredskab, der lægger op til retning og forudsigelighed, producerer karrusellogik og paradokser, forklarer Niels Thyge Thygesen.

Ifølge Niels Thyge Thygesen er det erkendelser som ovenstående, som er vigtige for ledere at tage med fra bogen. Lederne bliver bevidste om sammenhænge, som kun sjældent italesættes.

- Det er interessant som analyse, men det er i høj grad også interessant, at man som leder får kendskab til disse sammenhænge. Lederne får lejlighed til at erkende, hvilke råderum der opstår som følge af de ledelsesværktøjer, der bliver anvendt, mener Niels Thyge Thygesen.