National Identity, Branding, History and the Company

Velkommen til forskningsprogrammet National Identity, Branding, History and the Company.
Forskningsprogrammet sætter fokus på, hvordan virksomheders fortællinger forholder sig og bidrager til identitetskonstruktioner på såvel individniveau som nationalt niveau. Det er tesen, at virksomheder spiller en central og hidtil underbelyst rolle i opbygningen og forskydninger af identitet og at denne tendens er stigende i nutidens postmoderne og globaliserede samfund. Samfund, hvor politik, økonomi, kultur, erhvervsliv og national identitet væves stadig tættere sammen.
Programmets anliggende er at undersøge, hvordan virksomheder, nationer og forbrugere sammen og hver for sig har produceret, brugt og udtrykt identitet med nationale referencer i deres fortællinger, og hvordan disse fortællinger forandres og forskydes i tid og rum.
Forskningsprogrammet er organiseret som et tværfagligt samarbejde mellem tre forskningsmiljøer på CBS indenfor nationalismestudier, branding og virksomhedshistorie. Denne kombination er unik og rummer mange spændende potentialer.
Forskningsprogrammets mål er
· at bidrage til en dybere forståelse for identitetskonstruktion i nutidens samfund
· at udvikle et kritisk og historisk begrundet perspektiv på nation branding
· at skabe større forståelse for national identitets betydning som konkurrenceparameter
I menuen til venstre kan du bla. orientere dig om forskningsprogrammets deltagere, aktiviteter mv.

Kontakt
Uffe Østergaard uoe.cbp@cbs.dk eller Mads Mordhorst mmo.lpf@cbs.dk for yderligere information.

Sidst opdateret af Astrid Myrup 22.02.2011