Forskningsprogrammet Ledelse af selvledelse sætter fokus på selvledelsens udfordringer og potentialer.
Især undersøges selvledelsen iboende sociale forpligtelse, dvs. det faktum, at selvledende medarbejdere ikke bare foretager vilkårlige eller rent egoistiske handlinger.
I modsætning til gængs forståelse af selvledelse som en individualisering og selvstændiggørelse af den enkelte medarbejder, kortlægger forskningsprogrammet de sociale bindinger, der bevirker, at de enkelte medarbejdere i deres selvledelse tager hensyn til andres selvledelse og til helheden af selvledende individer.
Der er tale om en ny social kontrakt eller dynamisk overenskomst, der ikke blot udfolder sig i arbejdslivet, men manifesterer sig på flere niveauer i samfundet.
Kortlægningen af denne uudtalte sociale kontrakt er væsentlig både for at forstå, hvordan det enkelte menneske kan forholde sig til og lede sig selv, og fordi det sætter betingelsen for, hvordan andre kan lede de selvledende.
Sidst opdateret af Ditte Vilstrup Holm 22.12.2009