På denne side vil forskningsprojektet Nyhedsugen løbende præsenterer publikationer, resultater, kommentarer og yderligere datamateriale.

Den 10 oktober udkom bogen "Hvor kommer nyhederne fra?". Sådan bliver nåheder til nyheder

Bogen kan bestilles her: "Hvor kommer nyhederne fra" hos forlaget Ajour.

En nyhedsuge i Danmark 1999-2008

Journalister og redaktører møder ofte medieforskning med en god portion skepsis. Enten kritiseres forskerne for at polemisere og politisere - især hvis deres resultater strider mod gældende dogmer i branchen. Eller også ryster de garvede praktikere bare på hovedet og vifter forskningsresultaterne af med et: ”Det vidste vi jo godt i forvejen.”

En sådan skepsis er sund og velbegrundet. Der laves meget irrelevant og vidtløftig forskning også på medieområdet. Ikke desto mindre kan det være givende en gang imellem at standse op i den hektiske hverdag og se lidt nærmere på, hvad det egentlig er medierne producerer, og hvordan det journalistiske arbejde udmøntes i nyheder og offentlig debat. Kontrollerede tal for læsere, seere og lyttere plus sammenlignende årsregnskaber findes allerede i branchen. Men en heldækkende, indholdsopgørelse er kun blevet lavet i Danmark en eneste gang. Den ligger helt tilbage til uge 46, 1999. Derfor har vi valgt at gentage undersøgelsen i 2008, hvor især internettet og gratisaviserne har skabt nye vilkår for den journalistiske fødekæde.

Der sættes fokus på, hvordan nyheder bliver til og hvem der låner fra hvem - med og uden citat. Metodisk har vi på grundlag af registreringer i Infomedia-basen suppleret med running lists og videooptagelser af radio og TV samt stikprøver i de fysiske medieprodukter (trykte såvel som elektroniske). På det datagrundlag får vi et systematisk overblik over samtlige redaktionelle enheder og debatindlæg i danske medier i ugen 10.11.-16.11. 2008. Samtidig har vi (med hjælp fra et hold journaliststuderende) foretaget observationer på 39 redaktioner tirsdag og torsdag i nyhedsugen. Desuden er et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning (1010 telefonintervi­ew) i ugens løb blevet spurgt, om hvilke begivenheder de anser for døgnets vigtigste, og hvorfra den enkelte har hørt, set og læst om de prioriterede nyheder.

Derefter har vi koblet de forskellige databaser sammen, sammenlignet med tilsvarende resultater fra 1999 og kodet udvalgt dele af det indsamlede materiale på dimensioner som stofområde, kildebrug, originalitet og vinkling. Det resulterer i en række case studier. De bliver beskrevet nærmere i bogens tre sektioner, som vi har sammenfattet under overskrifterne Aktualiteter, Potentialiteter, Nuheder, lån og ran. På det grundlag vil vi i bogens sidste kapitel forsøge at udrede, hvor kommer nyhederne fra, og give vores bud på, hvordan kvaliteten af den journalistiske fødekæde kan udvikles frem mod det næste store Projekt Nyhedsuge 2018.

Siden er stadig under opbygning og vil løbende blive opdateret og udbygget.