Baggrund: Det lokale i det globale

Flere af hinanden uafhængige undersøgelser viser at sproget spiller en determinerende rolle for perception og konception, og i det hele taget for den måde vi kommunikerer med hinanden på og forholder os til verden på.

Eye-track-undersøgelser viser fx at amerikanere og kinesere ser vidt forskelligt på et og samme billede, og associations-eksperimenter viser fx at amerikanere og russere opfatter tid på helt forskellig vis.

Hver især kan disse undersøgelser forklares på sin egen måde, men ønsker man én forklaring, så er der kun en mulighed, nemlig den sproglige. Modersmålet tvinger barnet til at anskue et billede eller en fortidig, nutidig eller fremtidig situation på en helt bestemt måde – gør barnet ikke det, vil resultatet blive ukorrekte ytringer der ikke kan accepteres af de voksne i sprogsamfundet.

Dette innovative syn på sprogets rolle kan i høj grad anvendes til at udvide vor forståelse for de udfordringer som globaliseringen stiller det danske samfund og erhvervsliv overfor – udfordringer der skyldes at globaliseringen hurtigt gik fra at være et rent økonomisk fænomen til et kulturelt fænomen godt hjulpet på vej af informations-teknologien.

Man mente at den kulturelle globalisering ville føre til større homogenisering, og det kan umiddelbart også virke sådan: Mange ting i forskellige kulturer (fx bygninger, reklamer, varer) syner internationale, men skraber man lidt i overfladen, toner det lokale tydeligt frem under det globale. Det gælder ikke mindst alle de områder der har at gøre med betydningsskabelse og fortolkning – herunder kommunikation mennesker og produkter imellem.

Alt tyder derfor på at der er stort behov i hele den internationale verden og således også i det danske samfund for at få tilvejebragt detaljeret og operationaliserbar viden om sammenhængen mellem sprog, kognition og mentalitet på et mere abstrakt plan, og mellem enkeltsprog, kognition og national mentalitet på et mere konkret plan. Dette er netop LaCoMe-Centrets hovedopgave.