Forskningsprofil

imagine.. fokuserer på studiet af kreative industrier. Kreative industrier inkluderer traditionelt: kunst-, underholdnings- og medieorganisationer som fx mode, musik, udgivelsesforlag osv. Centrets medlemmer har valgt en bredere definition, der inkluderer alle områder af kulturel produktion, hvor design, trends samt varer og services, der forbindes med kunstneriske og underholdningsmæssige værdier, spiller en betydelig rolle. Forskningsområderne udvides dermed til eksempelvis bil- og parfumeindustrien, indendørsarkitektur samt legetøjs- og IT-industrien.

Forskningsfelt

Udtrykket ”kreative industrier” er valgt for at fokusere på sammenhængen mellem kultur og økonomi. Et centralt problem i de kreative industrier er koordinationen mellem det symbolske og den materielle produktion, altså mellem kreativitet og handel. Eksempelvis er mange kreative industrier karakteriseret ved ”dobbeltforbruger-dilemmaet”, idet varer og service er skabt til en målgruppe, men desuden skabt med finansiel støtte af sponsorer, der ofte har indflydelse på indholdet afhængigt af hvad, der sponsoreres. Kreative industrier skal møde kravene fra begge grupper. Dette betyder, at såvel kreative kræfter og begrænsninger får betydning for produktionen af kreative varer og services. Det betyder også, at forskellige konkurrerende magter er lokaliseret forskellige steder i industrien. Centrets medlemmer undersøger de økonomiske og sociale normer og processer, der underbygger organiseringen af kreative industrier. Medlemmerne undersøger den betydning, disse normer og processer har for indholdet af det endelige produkt og hvorledes disse produkter stemmer overens med forbrugernes efterspørgsel.
I dag finder designtraditioner vej ind til mange forretningsområder, der ikke traditionelt hører under kreative industrier. Disse områder benytter på et strukturelt plan kreative ressourcer til at udvikle genstande, artefakter, systemer og services. På denne måde bliver design et bestemt redskab, virksomheden har til rådighed for at blive i stand til at forny produkter. Derfor er der basis og mulighed for, at flere industrier bliver mere kreative med tiden. Dermed rejser spørgsmål sig om, hvorledes disse redskaber benyttes bedst muligt, hvordan design kan integreres med andre handelsfunktioner, og hvilke strategier, der som en del af virksomheders ”vidensøkonomi”, er til rådighed for de forskellige virksomheder.
Kreative virksomheder er afhængige af komplekse teams af folk med forskellige færdigheder til at koordinere virksomhedernes aktiviteter midlertidigt, således at der kan produceres varer og services af uendelig varietet. De er karakteriserede ved en bred skelnen mellem ansatte; de som er involveret i ”kreative bestræbelser” og de, som er engageret i ”humdrum commerce” eller den ”normale forretningsgang”. Men ikke to industrier er ens. Tværtimod er hver industri organiseret omkring dets egen bestemte ”sociale verden”, som er en blanding af individuelle og institutionelle agenter, hvis bestræbelser på samarbejde udgør det produkt, kreative industrier bliver kendt for. Disse sociale netværk af kulturel produktion kan udspille sig både på lokalt og transnationalt niveau. Nogle er dominerede af få multinationale selskaber, andre af mindre, fragmenterede virksomheder, og andre industrier kendetegnes ved interaktion mellem store og små institutioner.
Globale netværk er også en indbygget del af centermedlemmernes interesser. Hermed henvises både til geografisk opdelte processer i de kreative industrier og til forbindelsen mellem steder, industrier og folk, både i forskellige centre og de som er periferisk tilknyttede via globale systemer af distribution og markedsforskning. imagine.. er interesseret i strømmen af viden og information og i forholdene omkring arbejde og produktionsprocesser.
Hver kreativ industri udgør et område af organisationer, markeder og netværk. Men samtidig kan hver industri være, og vil ofte være, forbundet til andre industrier via ”celebrities”, som gør det muligt for nye områder at opstå af tidligere separate industrier (som film, udgivelsesforlag, mode, lejetøj og spil). Forskellige kreative industrier har forskellige geografiske netværk, som oftest er lokaliseret i ”globale byer”. Eksempelvis er modedesign centreret i Paris (med London, Milano og New York som konkurrerende centre), mens tekstilproduktion er centreret i Østasien, hvor handelsfolk fra Hong Kong, Korea og Taiwan spiller en væsentlig rolle som mellemled. De asiatiske kreative industrier er selv på vej til at blive globale spillere i generationen af kreative produkter (for eksempel Bollywood og Hong Kong filmindustrier, eller japanske elektroniske produkter, design og animerede tegneserier). Med en kortlægning af transnationale kreative industrier kan centerets medlemmer være opmærksomme på både centrering og det mere periferiske.

Akademisk profil

Forskningen under imagine.. er:
  • Tværdisciplinær: hvor forskere fra adskillige områder bringes sammen herunder forskere fra økonomi, sociologi, økonomisk geografi, studier om køn, sprog, socialantropologi og strategisk design.
  • Multi-teoretisk: underbygges af kritiske analyser fra områder som organisation, management, æstetik, kulturelle studier, design, globalisering, idéhistorie, marketing, medier, psykologi og semiotik såvel som regionale og urbane discipliner.
  • Metodis pluralistisk: hvor der benyttes både kvantitative og kvalitative metoder, der inkluderer statistik- og tekstanalyse, dybdegående interviews, længerevarende deltager-observationer i marken samt forbrugerundersøgelser.
  • Tvær-nationalt sammenlignende: både imellem Skandinavien og Europa generelt, og mindst lige så vigtigt, globalt; Aktive projekter indeholder sammenligninger mellem de asiatiske lande (især Kina, Hong Kong og Japan), Europa, Indien og USA.

imagine.. er dannet omkring en gruppe videnskabsfolk, der arbejder i forskellige afdelinger på Handelshøjskolen i København (CBS). Hermed bringes adskillige forskellige discipliner og interesser sammen til analyse og forståelse af kreative industrier. Nogle medlemmer er for eksempel interesserede i, i hvilken grad kreative industrier passer til eller afviger fra andre industrier i deres organisatoriske former. Nogle fokuserer på i hvilken grad begrebet ”kreativitet” påvirker den sociale interaktion og udbyttet i en organisation, mens andre ser på designs rolle i forhold til markedsføring af produkter. Hvordan er design integreret i produktionsprocessen, og hvilke spændinger er der mellem de, der arbejder med design, og de, der arbejder andre steder i organisationsstrukturen? Endnu andre er interesserede i de varekæder, der dannes af kreative produkter. Hvordan er produktionsprocessen forbundet med distributionen, marketing og brug af fx pels, mode eller film? Hvordan bringer sådanne produkter folk fra forskellige dele af verden sammen i globale netværk?

Strategiske mål

  • imagine..s medlemmer forsker i kreative industrier på virksomheds- og mellemvirksomhedsniveau, på nationalt og internationalt niveau i en sammenhæng af transnationale forbindelser og globale netværk.
  • Centret støtter begrebsmæssig og anvendt forskning. Centret tiltrækker og koordinerer igangværende forskning, imens nye forskningsinitiativer fremmes.
  • imagine..s medlemmer udforsker, udvikler, konfronterer og kombinerer forskellige metoder, når der tages fat på generelle forskningsspørgsmål skitseret i centrets arbejdsplan. På den måde arbejder man frem mod at opbygge en ramme for at analysere omfang - og sammenligne - værdien af forskellige metodiske tilgange.
  • imagine.. interagerer med det nationale og internationale industrisamfund såvel som med politikere.
  • Centret sigter efter at uddanne kommende forskere til en karriere indenfor forskning på universiteter såvel som indenfor den private og offentlige sektor.
  • Centret leverer et højt niveau af vejledning for lokale og besøgende ph.d.-studerende og tilbyder eller bidrager til ph.d.-kurser og øvelsesaktiviteter indenfor centrets akademiske område.
  • Centret prioriterer udviklingen af et internationalt forskningsmiljø ved løbende tilstedeværelse af udenlandske ph.d.-studerende og seniorforskere samt gennem høj grad af interaktion med førende internationale programmer for forskningstræning indenfor området.
  • Centret sigter mod at danne et forum for videndeling og fremme udgivelser af forskningsaktiviteter i internationalt anerkendte blade og bøger.
  • Centret udvikler et særligt forhold til globale kreative industrier og netværk for at styrke relaterede aktiviteter på Handelshøjskolen i København (CBS).

Sidst opdateret af Louise Nadika Johansen 08.02.2011