Dansk film i krydsfeltet mellem samarbejde og konkurrence
22.07.2009
Dansk film i krydsfeltet mellem samarbejde og konkurrence ser nærmere på de seneste 10-15 års udvikling i den danske filmbranche.
Udviklinger som denne har sjældent en enkelt årsag eller skyldes en enkelt faktor, ligesom udviklingen sjældent er en og den samme under en periode, men snarere præget af flere og ofte modsatrettede tendenser. I denne bog samles forskellige perspektiver på hovedtendenser indenfor nutidig dansk filmproduktion og forskellige faktorer bag disse hovedtendenser diskuteres.
Bogens syv kapitler er en viderebearbejdning af forskningsresultater, der blev præsenteret på konferenen "Venner for livet - Dansk film i krydsfeltet mellem samarbejde og konkurrence", afholdt af forskningsprojetet CINEMA og imagine.. De syv bidrag repræsenterer forskellige perspektiver på dansk film. De omhandler forskellige organiserings- og ledelsesmæssige problemstillinger, og diskuterer blandt andet emner som: den danske model, organiseringsmodeller i dansk film før og nu, Den Danske Filmskoles, filmlovens og Det Danske Filminstituts rolle(r) i forhold til filmbranchen, filmselskabers identitetsskabelse, samt spilleregler og metoder som kreativt værktøj.
Bogen er bl.a. skrevet af lektor Chris Mathieu og professor Jesper Strandgaard Pedersen (red.) fra imagine.. på Copenhagen Business School.
Lyst til at læse bogen? Du kan købe bogen
her
.
Dansk film i krydsfeltet mellem samarbejde og konkurrence
Sidst opdateret af Louise Nadika Johansen 22.01.2010