Økonomiske effekter af miljømærkning
Miljømærkningens Pris
- En analyse af gevinster og omkostninger ved miljømærkning af en række udvalgte produktgrupper.
Projektbeskrivelse
Projektet tager udspring i den forvirring, der hersker inden for evalueringen af miljømærkers effekter – både de positive og negative. Der er et stort behov for at undersøge, hvorfor det tilsyneladende er bestemte produktgrupper, der opnår den største effekt. Målet er at få klarhed over, hvilke faktorer der har indflydelse på om miljømærkning bliver en succes. Det fordrer en analyse af miljømærkningens udgifts- og indtægtsside inden for en række forskellige produktgrupper.
Sammenfattende er det projektets målsætning:
- at gennemføre en indledende undersøgelse af den eksisterende litteratur indenfor miljømærking og dens effekter (se resultatet her).
- at undersøge, hvorvidt omkostningerne i forbindelse med miljømærkecertificering (den nordiske Svanen og EU's Blomsten), modsvares af indtægter for virksomhederne i form af øget kundegrundlag, eksponering og salg.
- at skønne over de direkte og indirekte udgifter i forbindelse med miljømærkning.
- at sammenholde de direkte og indirekte udgifter med gevinsterne ved miljømærkning.
- at belyse sammenhængen mellem produktgrupper og udgifter/indtægter samt diskutere mulige forklaringsvariable.
- at opstille en række anbefalinger til virksomheder, der overvejer at miljømærke deres produkter.
- at opstille en række anbefalinger til bevillingsmyndigheder, der overvejer nye indsatsområder.
Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen, Udviklingsordningens Program for renere produkter m.v.
Projektet er afsluttet i 2004.
Den afsluttende rapport kan downloades, se venligst linket i bunden af siden.
Miljømærkningens Pris
(Working Paper i pdf-format)
Information For yderligere information om projektet, kontakt venligst:
Peter Neergaard, 38 15 24 04,
pn.om@cbs.dk Esben Rahbek Pedersen, 38 15 27 41,
erp.om@cbs.dk
Sidst opdateret af Webmaster 02.04.2009