Miljøvenlige tekstiler
- Produktion og efterspørgsel
Nærværende projekt er et led i Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter.
Projektet er en erhvervsøkonomisk analyse af erfaringer med produktion af og efterspørgsel efter miljøvenlige tekstiler. Inden for begrebet 'miljøvenlige tekstiler' er fokus rettet mod tekstiler mærket med EU's miljømærke 'Blomsten'.
Projektet er afsluttet i 2003. Under menupunktet Rapporter findes dele af rapporten.
Projektet er udarbejdet af:
Peter Neergaard, Professor - e-mail:
pn.om@cbs.dk; tlf. 3815 2404
Mette Andersen, Ph.d. studerende - e-mail:
man.om@cbs.dk; tlf. 3815 2416
Line Bech, studentermedhjælper
Projektet er inddelt i fire dele. De enkelte afsnit under hver del gøres tilgængelige på denne side efterhånden som de bliver færdige. Materialet må gerne anvendes, såfremt tydelig angivelse af kilde optræder.
1. Introduktion
2. Produktion
I denne del optræder indledningsvist en introduktion til den danske tekstil- og beklædningsindustri.
Dernæst præsenteres en række danske virksomheders erfaringer med opnåelse af blomst-certificeringer. Projektet har fokus på producenten, dvs. indehaveren af mærkevaren, men inddrager tillige de forudgående og efterfølgende led i værdikæden. Analysen centreres omkring følgende faktorer: sortiment, marked, motivation for mærkning, kobling til miljøledelse, leverandørstyring, produktions- og procesomlægninger samt omkostninger i forbindelse med mærkning.
Efterfølgende gås i dybden med én af disse faktorer, nemlig leverandørstyring i et miljømæssigt perspektiv. Der udvikles modeller for, hvordan forskellige producenter kan vælge at styre deres leverandører.
Til sidst gives et bud på forskellige scenarier for fremtidens tekstilproduktion i Danmark samt de miljømæssige konsekvenser heraf.
3. Efterspørgsel
I denne del præsenteres først en analyse af 350 forbrugeres viden og holdning i relation til miljøvenligt tøj. Denne undersøgelse bygger på telefoninterviews foretaget i maj 2000.
Herefter følger en analyse af 311 forbrugeres adfærd ved indkøb af tekstiler mærket med Blomsten. Denne undersøgelse bygger på personlige interviews og blev foretaget i februar/marts 2001 i direkte tidsmæssig forlængelse af den første kampagne i medierne for udbredelse af kendskabet til miljøvenlige tekstiler.
Endelig præsenteres resultaterne af en undersøgelse af professionelle indkøberes holdning, viden og adfærd ved indkøb af miljøvenlige tekstiler. Denne undersøgelse bygger på personlige interviews foretaget i april og maj 2002. Resultaterne af denne analyse diskuteres i forhold til andre tilsvarende analyser.
4. Perspektivering
5. Appendiks
Rapporter
Produktion
1.
Introduktion til den danske tekstil- og beklædningsindustri samt en præsentation af miljømærkningsordninger med fokus på EU-Blomsten.
2.
En analyse af danske tekstil- og beklædningsvirksomheders erfaringer med opnåelse af EU-Blomsten.
3.
En analyse af, hvordan og hvorfor forskellige virksomheder vælger at styre deres leverandører i relation til miljø.
4.
Et bud på den danske tekstilbranches fremtid, geografiske placering og de miljømæssige konsekvenser herved.
Efterspørgsel
5.
En analyse af forbrugeres viden og holdning i relation til miljøvenlige tekstiler.
6.
En analyse af forbrugeres adfærd ved indkøb af tekstiler mærket med EU-Blomsten.
7.
En analyse af professionelle indkøberes viden, holdning og adfærd i relation til mindre miljøbelastende tekstiler, med særligt fokus på EU-Blomsten.
Perspektivering
Appendiks
De undersøgte virksomheder, der udgør datagrundlaget for analysen af danske tekstil- og beklædningsvirksomheders erfaringer med opnåelse af EU-Blomsten
Sidst opdateret af Webmaster 02.04.2009