Indkøbspraksiser i et SCM-perspektiv
Indkøbspraksiser i et SCM-perspektiv
- En case-baseret undersøgelse af større danske virksomheder
Dette projekt tager udgangspunkt i de markante ændringer, der i disse år finder sted i virksomheders indkøbspraksiser forårsaget af for eksempel øget fokusering på kundebehov, outsourcing, fleksible produktionsformer, supply chain management, corporate social responsibility og globalisering. For virksomheder "upstream" i de internationale - og i nogle tilfælde globale - forsyningskæder er en sådan viden ikke blot relevant, men i højeste grad nødvendig for at kunne tage bestik af egen situation og fremtidige strategi. Projektet har derfor som formål at afdække og dokumentere disse ændringer.
Den empiriske undersøgelse vil tage udgangspunkt i en række større danske virksomheder med en global forretningsstrategi. Disse virksomheder har for det første traditionelt set været kundevirksomheder til den såkaldte underskov af små, danske virksomheder, herunder ikke mindst underleverandørerne. For det andet må det formodes, at disse virksomheder anvender best practice i indkøb og leverandørstyring i et internationalt perspektiv, således at de praksiser, vi finder her, også vil kunne findes i udenlandske kundevirksomheder.
Projektet er gennemføres i samarbejde med Center for Underleverandører (CFU), som også finansierer projektet.
For nærmere information, kontakt venligst lektor Britta Gammelgaard på e-mail
bg.om@cbs.dk eller telefon 3815 2894.
Sidst opdateret af Webmaster 02.04.2009