Maritim tænketank på nordjysk visit,
Nordjyske Stiftstidende By & Liv Vendsyssel, 03.05.2012
Vækstteam for Det Blå Danmark skal skabe vækst og nye arbejdspladser, og er et af erhvervsministeriets nye tiltag. Det Blå Danmark skal besøge Frederikshavn, da der skal satses på den maritime branche. Britta Gammelgaard, der er professor ved CBS, er medlem af Vækstteam for Det Blå Danmark.
Økonom: Klubberne er overambitiøse,
SPN.dk, 19.03.2012
UEFA's seneste rapport om europæisk fodbold viste, at Danmark er det eneste ud af 53 lande under UEFA, hvor samtlige klubber i den bedste række har underskud på sine transfers. Sportsøkonom ved CBS Troels Troelsen skyder med skarpt mod superligaklubberne og udtaler, at en af hovedårsagerne til det store transferproblem i dansk fodbold er, at klubberne har været for ambitiøse og tvunget hinanden til at overinvestere, samtidig med at talenterne ikke er blevet udviklet nok i forhold til andre lande.
Aalborg vil også have et ishockey-hold i den bedste række i næste sæson,
DR-P4 Nordjyllands radio, Nyheder 07.30, 03.02.2012
På trods af, at AaB d. 1. februar meldte ud, at man vil af vil ishockey, vil Aalborg også spille ishockey i næste sæson. Det vurderer sportsøkonom fra CBS Troels Troelsen. Han mener, at sponsorerne vil blive ved med at levere den økonomi, der skal til for at drive ishockeyen i Aalborg. Han opfordrer til, at klubben kigger mod udlandet, hvor storklubber som Barcelona og Real Madrid er foreninger, hvilket AaB også bør være.
Trofaste fans og traditioner lover godt,
DR - tekst tv Online, 03.02.2012
Sportsøkonom Troels Troelsen fra Copenhagen Business School (CBS), vurderer, at hvis AaB A/S ønsker fortsat at have ishockey på eliteplan, så skal klubben forære ishockey delen væk. Han mener, at klubben har en fremtid i Nordjylland grundet de trofaste fans og en stærk tradition.
Vi elsker ikke længere tilbudsaviser,
24timer København/Øst 1. Sektion, 03.02.2012
Flere og flere danskere siger nej tak til reklamer og tilbudsaviser. Tal fra Post Danmark viser, at det især er i de større byer, at antallet af postkasser med mærkaten 'Reklamer - Nej Tak' stiger. Per Østergaard Jacobsen, der er lektor på Copenhagen Business School (CBS), udtaler, at supermarkederne trykker flere og større tilbudsaviser, men at det er dyr, gammeldags massekommunikation, der ikke rammer forbrugerne.
Kommentar: Tilbudsaviser eller tilskudsaviser?,
Berlingske Business, 30.01.2012
Per Østergaard Jacobsen, direktør i Efficiens og ekstern lektor ved CBS, skriver en kommentar om tilbudsaviser. Han henviser til CBS' analyse, 'Effekter & virkningsgrader af markedsføring - Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen', fra 2012, som Mads Dahl Andersen skrev om den 23. januar, men som han ifølge Per Østergaard Jacobsen mistolkede på en række punkter. Per Østergaard Jacobsen mener, at forbrugerne sagtens kan leve uden tilbudsaviserne, men at de, der gerne vil have dem, skal have lov til at vælge, hvilke de vil have af hensyn til miljøet.
Du bliver flået i supermarkedet,
B.T. 1. sektion,
24timer København/Øst 1. Sektion24timer København/Øst 1. Sektion, 26.01.2012
Supermarkeder bruger massevis af penge på reklamer, og det kommer forbrugerne i sidste ende til at betale for i dyrere varer. Der er kommet betydeligt flere tilbudsaviser de sidste fem år, og i det hele taget så er detailhandelens markedsføring steget voldsomt, siger Per Østergaard Jacobsen, lektor på CBS.
Forbrugerne betaler prisen for en verden uden tilbudsaviser,
Berlingske Business, 23.01.2012
Supermarkederne øger anvendelsen af tilbudsaviser under krisetider, da konkurrencen er skærpet. Dermed er forbrugerne sikret lavere priser og større gennemsigtighed. For nylig holdt Berlingske en konference med overskriften 'Farvel til tilbudsaviserne?' Per Østergaard Jacobsen, lektor på CBS, fremlagde en rapport, hvor han argumenterer for, at loyalitetsprogrammer skal overtage tilbudsavisernes rolle. Derved mener han, at butikkerne kan øge deres profit og skabe større overskud i hele dagligvarebranchen.
Hård kritik af tilbudsaviser,
Berlingske Business,
Berlingske Business, 12.01.2012
En rapport udarbejdet af to forskere ved CBS, Per Østergaard Jacobsen og Claus Varnes, beskylder systemet bag tilbudsaviser for at være konkurrenceforvridende, hæmmende for innovation, miljøbelastende og ineffektivt. Ifølge Jacobsen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen angivet, at danskerne betaler otte til ti pct. for meget for dagligvarer, og det skyldes ifølge Jacobsen bl.a. tilbudsaviser. Markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft, udtaler, at tilbudsaviserne virker og derfor skal bevares, og han er uenig i påstanden om miljøbelastning.
VM i cykling: En økonomisk succes,
DR1 Tv-Avisen 21.00, 12.01.2012
VM i landevejscykling var en økonomisk succes for Danmark. Professor ved CBS, Troels Troelsen, forklarer, at denne begivenhed går mod trenden; normalt lever realiteterne ikke op til visionerne. Han tilføjer, at det på både kort og lang sigt kan betale sig for Danmark at tiltrække den slags arrangementer.