Offentlig og Politisk Ledelse

Gruppen i Offentlig og Politisk Ledelse lægger sig i krydsfeltet mellem erhvervsøkonomi, sociologi, organisationsteori, politologi, ledelse og kommunikation og udgør med sin særlige profil en nyskabelse i dansk forskning. Forskningsstrategien har til formål at gøre CBS ledende i Norden indenfor ”organisationer-i-samfund” og politisk kommunikation.
Forskningen er først og fremmest kendetegnet ved et bestemt analytisk blik, i hvilket det politiske skal forstås som det konstitutive element i enhver socialitet. Således lukker forskningsstrategien sig ikke om en specifik genstand, men snarere om en bestemt måde at iagttage CBS-relevante temaer på – eks. offentlige og private organisationer, ledelse, styring, økonomi, personale etc. Gruppen arbejder især med grænsen mellem offentlig og privat - og med politisk kommunikation og ledelse.
Gruppen varetager undervisning på cand.soc.-linjen i Politisk Kommunikation og Ledelse, Master of Public Administration (MPA), HA(kom.), cand.merc.(fil.), HA, en række cand.merc.-linier samt ph.d.-uddannelsen.

Overordnet forskningsgfelt
Forskningen tager udgangspunkt i en række problemstillinger, der er centrale for forholdet mellem individ, organisation og samfund og søger med en ambition om ”at stille upraktiske spørgsmål til praksis” at gå bagom tilsyneladende veletablerede antagelser. Ledespørgsmål for dette arbejde er eksempelvis

Specifikke forskningsområder
Politiske virksomheder
Hvordan private virksomheder bliver flettet ind i politisk prægede netværk, og i den sammenhæng forventes at agere samfundsmæssigt ansvarligt.
Politisk markedsskabelse
Hvordan der offentlige gennem f.eks. udlicitering og partnerskaber bidrager til skabelse af nye markeder gennemsyret af markedsfremmede logikker.
Velfærdsledelse
Hvordan klassiske velfærdsinstitutioner så som folkeskolen, kirken, plejehjem og sociale institutioner gøres til selvstændige organisationer med ledelsesansvar.
Hvordan en række velfærdsopgaver søges styret gennem moderne styringsteknologier, og hvilke effekter det har for velfærdsopgavernes karakter og kvalitet
Frivillighedsledelse
Hvordan det offentlige I stigende grad laver partnerskaber og ingår kontrakter med frivillige organisationer om løsning af velfærdsopgaver?Hvordan ovenstående udfordrer de frivillige organisationer ledelsesmæssigt og på deres karakter af frivillighed.
Politiske ledelses- og styringsteknologier samt lignende praksisformer
Hvordan nye former for ledelses- og styringsteknologier udvikles og deres effekter både med hensyn til at producere hvad ledelse er for noget og m.h.t. deres måde at producere synlighed og usynlighed i organisationers kommunikation
Kampagnestyring
Hvordan det offentlige styrer og leder gennem diskursiv og holdningsbearbejdende kampagner?
Hvordan styres gennem kommunikation? Hvad er grænsen for kommunikationsledelse?
Hvordan tilrettelægges kampagner?
Ledelse af selvledelse
Hvordan stilledes i dag krav om borgere og medarbejderes selvledelse? Borgere skal være deres egen sundhedsminister? Medarbejdere skal tage ansvar for deres egen genansættelighed. Hvordan bliver frihed her en form for pligt? Hvordan ledes på selvledelse? Hvilke magtformer krystaliserer sig om selvledelse?
Offentlig ledelse
Hvordan forandrer den offentlige sektor sig I retning af managementstaten? Hvilke betingelser sættes for offentlige ledelse, når offentlige institutioner på en gang forventes at opfylde flere og flere funktioner? Hvordan forandres forholdet politik/administration?
Skole- og uddannelsesledelse
Hvordan udvikles folkeskolens ledelsesstruktur og kultur i forlængelse af de senere års reformtiltag og diskussion om velfærd og kvalitetsudvikling i forhold skoleledelse?
Hvordan udvikles skolen i samspil mellem skole og forvaltningsenheder?
Hvordan iagttages folkeskolens professionsfaglighed af borgerne i mødet mellem skole, elever og forældre?
Hvor ligger skæringspunkterne, og i hvilke felter udspiller kampene sig mellem teamledelse og skolelederen?

Aktuelle projekter
Gruppen kører Vidensklub for Frivillige Sociale Organisationer og har desuden taget initiativ til oprettelsen af ”Netværk for nordisk systemteori”.
Medlemmer: Anders la Cour, Anna Leander, Camilla Sløk, Christian Borch, Dorthe Pedersen, Erik Højbjerg, Holger Højlund, Helene Ratner, Justine Grønbæk Pors, Kathrine Hoffmann Pii, Kaspar Villadsen, Lotte Jensen, Marie Ryberg Larsen, Niels Thygesen.

Sidst opdateret af Anje Schmidt 05.03.2012