Ledelsesfilosofi

Ledelsesfilosofi er en stor og tematisk heterogen gruppe, idet mange forskellige empiriske felter såvel som teoretiske indfaldsvinkler gør sig gældende for forskningen. Gruppen har til opgave at anvende og udvikle de filosofiske discipliner på de erhvervsøkonomiske kerneområder: ledelse, organisering og kommunikation. Formålet med dette har flere årsager, både af principiel og historisk art. Principielt bunder de traditionelle metarefleksioner over det erhvervsøkonomiske univers i discipliner som økonomisk teori, sociologi og psykologi, adfærdsvidenskaber, der alle er udviklet på grundlag af filosofien, og anvender dens basale begreber for eksistens og erkendelse som grundlag for egen selvforståelse og selvbegrundelse. Filosofien er således den egentlige basis for refleksion over den refleksive praksis. Men erhvervsøkonomien er også en normativ disciplin for så vidt den arbejder på at foreskrive optimeringsstrategier for organisationers og individershandlinger. Sådanne optimeringsstrategier opererer med kriterier for succes, der alle går tilbage til kriterier for det gode liv. Traditionelt har filosofien været teorien om det gode liv, både som praktisk filosofi med fokus på moral og etik, og som politisk filosofi med fokus på magt, institution, legitimitet og myndighed.

Ledelsesfilosofi-gruppen har udviklet og er ansvarlig for HA (fil.) og cand.merc.(fil.)-studiet (FLØK).

Overordnet forskningsfelt

Forholdet mellem organisationen og dens medarbejdere, og dermed ledelsesproblemet, bliver i stigende grad reflekteret gennem filosofien. Det skyldes de særlige forudsætninger for at drive virksomhed, som vidensamfundet indebærer. Fokus på innovation og vidensdeling, uddelegering, commitment og på organisatorisk fantasi fordrer et sprog, hvor medarbejderens eksistens kan inddrages i ledelseskonteksten. Udviklingen af selvstændige og ansvarsfulde medarbejdere forudsætter udviklingen af myndige og selvkritiske mennesker.

Der er derfor i de seneste år udviklet en række tvær-disciplinære områder, hvor filosofien indgår som en afgørende del. Konceptet omkring værdibaseret ledelse, der var gruppens udgangspunkt, er blevet styrket gennem udviklingen af en ledelses- og organisationsfilosofi, og gennem en differentiering og sensitivisering af de etiske regnskabsformer. Men det er vigtigt at være opmærksom på det forhold, at udviklingen af nye anvendelsesområder for filosofien ikke er nok i sig selv. En sådan udvikling kræver grundforskning. Gruppen står stærkt her gennem en differentieret og dybdegående forskning, der forholder sig aktivt og skabende til de førende internationale bevægelser på filosofiens område, så som fænomenologi, systemteori, dialogisk filosofi, socialitetsteori, diskursanalyse, konstruktivisme, æstetisk filosofi og kritisk teori.

Specifikke forskningsområder
Ledelse af Selvledelse - et indsatsfelt for Ledelsesfilosofi-gruppen. Læs videre her: http://www.cbs.dk/las
Organisations- og ledelsesfilosofi At udvikle og styrke lederes og organisationers bevidsthed om betydningen af at etablere et refleksivt metaniveau, der gør det muligt at anskue alle de paradigmatiske og teoretiske tilgange til ledelse og organisering ud fra et nøgternt, kritisk perspektiv og ud fra de konsekvenser disse tilgange har for udviklingen af den enkelte og af fællesskabet.
Kunst og lederskab At bringe kunstneres og lederes mind set i en produktiv dialog, således at erkendelsen af kreativitetens væsen og dens muligheder kan blive basis for udviklingen af organisationen.
Moderne arbejdsliv 'Moderne arbejdsliv' sætter særlig fokus på de udfordringer, det sætter for ledelse og samarbejde, når medarbejderne er selvledende. Selvledelse indebærer, at medarbejderne forvalter deres tanker, forestillinger, følelser og handlinger på måder, som bidrager til at realisere og udvikle medarbejderne selv, samtidig med at de skaber værdi for virksomheden. At lede sig selv er derfor at bevæge sig mellem frihed og forpligtelser. Fokus for forskningsområdet er især, hvordan vi ledelsesmæssigt og kollektivt håndterer det forhold, at medarbejderne i dag skal kunne lede sig selv mellem frihed og forpligtelser?
Immateriel økonomi ’Immateriel økonomi’ er en begrebslig aftegning af den idag tenderende immaterialisering af økonomien, hvor produktion og forbrug synes at angå indlevelse, oplevelse og viden frem for den traditionelle økonomis materielle - i tid og rum afgrænsede - produkter og processer. Gruppen forsker i hvad denne forskydning har af betydning for værdiskabelse, arbejdsliv, socialitet og hvordan nye organisations –og ledelsesformer søger at håndtere dette skred.

Medlemmer: Anders Raastrup Kristensen, Bent Meier Sørensen, Christine Mølgaard Cleemann, Kristian Gylling Olesen, Marius Gudmand-Høyer, Michael Pedersen, Ole Bjerg, Ole Fogh Kirkeby, Ole Thyssen, Rasmus Johnsen, Signe Groth-Petersen, Sanne Kjaersgaard Møller, Steen Vallentin, Sverre Raffnsøe, Thomas Lopdrup Hjorth, Tommy Larsen, Øjvind Larsen.

Gruppeleder:

Sidst opdateret af Anje Schmidt 05.03.2012