Forskningsprofil

Juridisk Institut vil bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i Danmark og det internationale samfund gennem grundforskning og anvendt forskning.
Instituttets forskning fokuserer på erhvervsretten ud fra et samfunds- og virksom-hedsperspektiv. Forskningen tager udgangspunkt i erhvervslivets rammevilkår internationalt og nationalt på baggrund af globaliseringen og er derfor koncentreret om indholdet af og samspillet mellem international ret, EU-ret og dansk ret.
Den erhvervsretlige forskning skal navnlig belyse og perspektivere de strategiske muligheder for virksomheder og myndigheder i erhvervsjuridisk og økonomisk sammenhæng. Forskningen kan angå samspillet mellem erhvervsret og andre discipliner, herunder økonomi, og inddrage tværfaglige aspekter.
Forskningen ligger inden for tre områder:
  • Handel og transaktioner (kontrakter og finansiering mv.),
  • Markedet (international handelsret og EU-markedsret mv.) og
  • Virksomhedsorganisation og samfundsansvar (selskabs- og skatteret mv.).
Instituttet har etableret forskergrupper inden for de tre områder, hvor den enkelte forsker indgår i mindst én gruppe.
Handel og transaktioner omfatter formueret, herunder kontraktret, finansieringsret, international privat- og procesret, immaterielret, IT-ret, forbrugerret, mellemmandsret, offentlige kontrakter, partnering, sø- og transportret, rets- og kontraktøkonomi, rets-sager, voldgift, mægling og tvangsfuldbyrdelse.
Markedet omfatter markedsret, herunder international handelsret, EU-markedsret, EU-ret, WTO-ret, folkeretlige handelsaftaler, konkurrenceret, udbudsret, statsstøtte og markedsføringsret.
Virksomhedsorganisation og samfundsansvar omfatter navnlig selskabsret, skatteret, arbejdsret, ligebehandlingsret og corporate social responsibility.
Forskningsformidlingen sker gennem konferencer i ind- og udland, kurser og foredrag samt i medierne.
Instituttets medarbejdere deltager i nationale og internationale forskernetværk og forskergrupper og samarbejder med institutioner, virksomheder, myndigheder og organisationer i ind- og udland. Mange af forskerne bidrager også til samfunds-udviklingen ved deltagelse i nationale og internationale arbejdsgrupper og udvalg som led i udarbejdelse af nye regler.

Sidst opdateret af Pernille Brandt 01.02.2012