Tidligere afholdte arrangementer i 2009:
- 21. April 2009 kl. 13.00 - 15.00:
Frans Gregersen - Professor, Københavns Universitet - 2. April 2009 kl. 13.00 - 15.00:
Laura Balling - Forskningsassistent, MA, cand.mag. CBS
”Hvad skal jeg med statistik – og hvordan? Nogle statistiske grundbegreber illustreret i R"
Oplægget er motiveret af en fornemmelse af at en del forskere på ISV og IKK enten allerede beskæftiger sig med kvantitative data eller er interesserede i at gøre det, men måske mangler nogle statistiske værktøjer. Jeg vil gerne præsentere nogle statistiske grundbegreber og teknikker jeg selv som kvantitativ lingvist uden matematisk baggrund har nytte af, og introducere R, det statistikprogram jeg bruger. R er et open-source (gratis) program som er meget fleksibelt og kan bruges til alt fra de mest basale plus-minus operationer til de mest komplekse og specialiserede statistiske modeller. Jeg vil bruge R til at illustrere de vigtigste begreber med dataeksempler.
Jeg vil starte med at diskutere distinktionen mellem deskriptiv og inferentiel statistik: deskriptiv statistik kan bruges til at beskrive de data man har indsamlet, f.eks. gennem procenter og gennemsnit, mens inferentielle statistiske metoder bruges til at sige noget mere generelt ud fra de indsamlede data. Derefter fokuserer jeg på hvad der skal til for at man kan generalisere fra sine data. Endelig vil jeg tale om hvordan forskellige typer hypoteser afprøves med forskellige empiriske designs og tilhørende statistiske tests.”
24. februar 2009 kl. 13.00 - 15.00:
Anne Holmen - professor, ph.d., ved Institut for Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet.
”Engelsk som undervisningssprog på de videregående uddannelser – er der et særligt tredjesprogsproblem for studerende med dansk som andetsprog?”
- 27. januar 2009:
Ole Lauridsen, leder af Learning Styles Lab, ASB.
Hvad er læringsstile, og hvad kan læringsstile bruges til i hverdagen?
Læring og ansvar for egen læring, differentiering, autonomi, konstruktivisme - disse begreber vælter ind over os i disse tider. Og det er vigtige begreber (selvom mange rynker på næsen ad dem), for med de mange nye typer af elever/studerende vi møder i disse år, bliver det vigtigere og vigtigere at kunne understøtte den enkeltes læreproces. Men hvor enig man end er i dette, kan det være svært at finde en egnet måde at få dem omsat til praksis på. Her kommer læringsstile efter Dunn og Dunn ind i billedet. En jordnær og håndterlig læringsstilsteori der fokuserer på den enkeltes styrker og giver en umiddelbar tilgang til læring, ansvar for egen læring, differentiering, autonomi og konstruktivisme. Oplægget vil tage afsæt i centrale læringsbegreber, introducere Dunns og Dunns model i versionen for voksne (17+) og præsentere en række strategier, som kan bruges af både lærere og elever/studerende. Det centrale er og bliver dog den enkeltes egen indsats og egne strategier - for læringen starter og slutter hos den enkelte.
Sidst opdateret af Kasper Due Vendelboe 04.03.2010