"Det er vores opgave at gøre forskningens små dele smukke gennem grundighed, vedholdenhed, dygtighed og elegance, så vi derved kan undgå den epidemi af middelmådighed, der truer med at få overtaget. Hvis vi kan leve op til det, er det ikke sikkert vi kan beskytte forskningen mod fremtidens bølger af genfunden entusiasme, men vi vil heller ikke bringe skam over den."

James March, 2006

Fire tretimers seminarer over en periode på to år. Start marts 2010.

To akademiske oplægsholdere ved hvert seminar.

Vi anbefaler en 30 minutters præsentation, der tager udgangspunkt i dine holdninger. Du bedes derudover skrive en personlig tekst om dine synspunkter (2-3 sider). Vi vil så bruge teksten som et input, som deltagerne kan bruge til at forberede sig til seminaret og som inspiration for de kommende seminarer. Teksten vil blive lagt på vores hjemmeside, og målet er til slut at kunne udgive de samlede input i en publikation.

To personer med input, der kan kickstarte debatten. Her går vi efter en IOA-medarbejder og en praktiker.

Det lader til at gå tilbage for organisationstudierne på både business schools og universiteter, og særligt de klassiske organisationsstudier er hårdt ramt. Mens faget stadig kører relativt godt i Skandinavien, lader det til at gå tilbage for det i andre dele af Europa og i USA, og selvom Academy of Management og EGOS' medlemstal er stigende, så bliver der oftere og oftere sat spørgsmålstegn ved hvorvidt der er, og hvorvidt der skal være, et fagområde, der kan leve op til navnet organisationsstudier. Hvem er det rettet mod? Folk beskæftiget med samfundsvidenskab? Praktikere? Hvor OS tidligere har haft tætte bånd til både samfundsvidenskab og praksis, er vi ikke sikre på, at det stadig er tilfældet i dag. I stedet frygter vi, at vi nu er vidne til et fagområde i nedbrydning og/eller et fagområde med selvdestruktive tendenser. Et tegn på dette er den slående mangel på deltagende praktikere på Academy of Managements konference. Et andet tegn er EGOS-konferencens mangel på sociale forskere, hvis forskning berører andre områder end ledelse. Andrew Van de Vens har for nylig slået et slag for relevant forskning, og i den forbindelse tog han fat på den problemstilling, det kan være at være relevant og interessant for også andre discipliner og praktikere.

Er ovenstående tegn på at OS er ved at blive forældet, empirisk irrelevant eller er ved at miste sin forskningsforankring? Er det ved at blive overhalet af andre områder? Er der håb om fornyelse, i så fald i hvilken form? Hvad sker der med fagområdet? Hvad kan vi som forskere gøre for at redde det, og skal vi overhovedet gøre noget?

Vi inviterer forskere og praktikere til en seminarrække, der afholdes af Institut for Organisation for at reflektere over fortiden, nutiden og de forskellige fremtidsscenarier for organisationsstudierne. Til hvert seminar er det vores mål at invitere én eller to OS-forskere, en forsker fra et andet fagområde (filosofi, sociologi, antropologi eller teknologi) samt én eller to praktikere.

Vi anbefaler, at samtaleemnerne fokuserer på – men ikke begrænser sig til – føgende emneområder:

Kan vi koble os på andre relaterede traditoner? Socialantropologer forsker i organisationer, det samme gør politiske forskere og psykologer. Den klassiske organisationsteori havde synlige rødder i samfundsvidenskaben (sociologi, socialpsykologi, kognitiv psykologi og systemtænkning). Dens formål var primært at beskrive organisationen som et forskningsområde inden for sociologien. I 1980'erne og 1990'erne var OS et relativt uafhængigt forskningsområde med vigtig udvikling af teorier på en række områder som fx identitet og kultur, magtfordeling, indlæring ... I løbet af de sidste få år har der især i Europa været flere eksempler på organisationsstudier, som er inspireret af mestendels unge forskeres arbejde inden for filosofi og sociologi.

 

Bør vi retænke det empiriske grundlag for OS, og dermed også de definitioner, vi anvender på organisationerne? Den klassiske organisationsforskning har fokuseret på store, formelle organisationer. Håndbøger er fx normalt struktureret i henhold til organisatoriske, intraorganisatoriske og interorganisatoriske perspektiver. Vi regner med at denne fokus fortsat vil være dominerende, selvom forretningsverdenen også omfatter kaotiske konstellationer af nystartede virksomheder, forretnings- og forskerparker, samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, forsyningskæder osv. Ser man i stedet på det fra en empirisk mere jordnær synsvinkel, som dog stadig er mere raffineret rent analysemæssigt, interagerer OS så med verden, som den opleves af praktikerne, på deres præmisser, eller som den opleves gennem terminologien og begreberne for en OS-forsker? Fred Taylor var meget optaget af praktikernes indgangsvinkel, men han var noget uheldig med sit valg af motivationsfaktor. Er det på tide at skifte fokus fra ledere i formelle organisationer og i stedet fokusere på praktikere, som har indflydelse på andre folks liv, fx dommere, avisredaktører, konsulenter, læger og politikere?

Skal OS tvinges til kun at være et fagområde på business schools, og hvis ja, i hvilken form? Har det en fremtid som internt afholdt uddannelse i virksomhederne, MBA-program, bachelor- eller kandidatuddannelse? Og set fra en anden vinkel kan OS så ekskluderes fra sociologien og socialantropologien på universiteterne? Hvad skal der ske med OS' analytiske livsnerve, som tidligere var resultatet af universiteternes teorier?

 

Har vi og bør vi have indflydelse på samfundsvidenskaben og den offentlige debat? I takt med at fokus skifter fra at forklare fænomener til at måle dem, hvilket helst skal ske på områder som tidsskrifterne er interesserede i, og som citeres ofte, og i takt med at business schools opfordrer de ansatte forskere til at beskæftige sig med de fagområder, der har størst chance for at blive udgivet i A-tidsskrifterne, bliver måling af fænomener værdsat mere end en forklaring, og målinger foretaget med øje for det sidste nye modebegreb påskønnes mere end at forsøge sig med nye områder og begreber. Sådanne begrænsninger har ført til det, som Starbuck i et SJM-paper for nylig beskrev som modestyret forskning. Når det kommer til den offentlige debat, hvor er så OS' stemme i forhold til vigtige spørgsmål såsom finanskrisen, miljøet, udviklingsøkonomier, politik m.m.?

Vi byder reflektioner på de mere "eksistentielle" spørgsmål velkommen. Skal vi for eksempel acceptere, at OS ikke længere er en tilgang i sig selv, men et sammensurium af tematiske studier såsom HRM, ledelse, fusioner og overtagelser, udlicitering, iværksætteri, selskabsledelse og etik?