CBS i pressen

Sociale bedragere skal fanges med omfattende elektronisk overvågning, Information Sektion 1, 29.12.2011

Kommunerne modtager ny hjælp til at overvåge modtagere af offentlige ydelser og på denne måde hjælpe til med at fange sociale bedragere. Kommunerne er begejstrede for hjælpen, men den nye elektroniske overvågning møder kritik af lektor i personaledataret ved Aalborg Universitet, Charlotte Bagger Tranberg. Ifølge lektoren er indførelsen af systemet for vidtgående, og hun mener, at det er som om, at kommunerne forsøger at undersøge grænserne for, hvad de kan tillade sig i forhold til personlig dataindsamling. Modsat mener lektor og sociolog ved Copenhagen Business School, Nanna Mik Mayer, at dataindsamlingen i elektronisk format kan have positive effekter. Hun mener, at der måske endelig kan komme klarhed over, hvad kommunerne forlanger af borgerne. Hun mener således, at løsningen kan have en forebyggende effekt overfor sociale bedragere.


Se alle CBS presseklip