AF STEEN THOMSEN, professor Center for Corporate Governance, CBS

Den norske kønskvotering, hvorefter mindst 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i store selskaber skal være kvinder (eller mænd), har nu været i gang nogle år. Men hvad er egentlig konsekvensen af dette enestående sociale eksperiment, der i løbet af få år udskiftede næsten halvdelen af den norske bestyrelseselite med uprøvede kvinder?

Har Norge for en gangs skyld fundet på noget genialt i modsætning til resten af verden?

De første erfaringer er ikke entydigt positive eller negative. Vi har ikke kunnet se nogen særlig virkning på norske selskabers økonomiske resultater.

Dette er også vanskeligt, da der er mange andre ting end bestyrelsens kønsfordeling, der øver indflydelse på selskabernes udvikling. I Norge er det ikke mindst olieprisen, der har ligget ganske højt i de seneste år. Nordmændene tjener nu næsten dobbelt så meget som danskerne målt på nationalprodukt per indbygger. Det er måske den slags velstand, som gør det muligt at foretage sociale eksperimenter som kønskvotering.

Skifter selskabsform

En faktor, der har påkaldt sig opmærksomhed, er dog afvandringen fra de norske aktieselskaber. Der er to former for aktieselskaber i Norge: Almindeligt Aktieselskab (ASA) med en aktiekapital på mindst 1 mio. norske kroner og Aktieselskab (AS) med en aktiekapital på mindst 50.000 norske kr. De to selskabsformer er af den danske Erhvervs- og Selskabsstyrelse blevet sammenlignet med henholdsvis danske aktieselskaber og danske anpartsselskaber. De toneangivende norske selskaber har tradition for at være organiseret som ASA, og kønskvoteringen gælder kun for dem. Som det fremgår, har antallet af ASA selskaber været faldende siden kønskvoteringen blev annonceret i 2002 (jvf. grafen nedenfor), blandt andet fordi mange ASA-selskaber har valgt at lade sig omdanne til AS.

Som man kan se, gik antallet af ASA selskaber navnlig tilbage fra 2002-2006. En nylig spørgeskemaundersøgelse fra Institutt for Samfunnsforskning viser, at en stor del (32 pct.) af de selskaber, der har ladet sig omdanne til Aksjeselskap, har gjort det for at undgå kvindekvoterne. Det reelle tal er nok endnu højere, da mange selskaber formentlig ønsker at være politisk korrekte i deres besvarelser. Der er næppe tvivl om, at mange har set kønskvoteringen som et utidigt indgreb i aktionærernes handlefrihed, og samtidig har der naturligvis været alvorlig mangel på egnede kvinder.

Drift via udlandet

Skulle man så i den situation vælge at hykle - altså at vælge nogle kvinder ind, som man egentlig ikke havde tillid til? En pendant til den norske udvikling kunne være, at det i dag står danske selskaber frit for at etablere sig i de lande de vil. De altså sagtens drive virksomhed i Danmark fra UK eller et andet lande uden kvindekvoter, og mange ville nok vælge at gøre det, hvis der kom et indgreb, der blev betragtet som helt urimeligt. Det er vel ikke det, politikerne vil?

Der har udover afvandringen fra aktieselskaberne været enkelte eksempler på, at norske kvinder har fået så mange bestyrelsesposter, at de ikke har magtet at følge med i den enkelte virksomhed. Men det er som sagt kun eksempler, og det har indtil videre ikke statistisk set været muligt at spore nogen markant forværring eller forbedring af norske virksomheders konkurrenceevne.

En af grundene er givetvist, at bestyrelserne i reglen kun har ringe indflydelse på virksomhedernes udvikling. Man vælger måske at give den siddende ledelse lidt kortere eller lidt længere snor, når resultaterne udebliver. Man er lidt bedre eller lidt dårligere til at vælge en ny leder. Man er lidt mere eller lidt mindre villig til at godkende store investeringsbeslutninger. Og så fremdeles.

Kønskvoteret læge?

De fleste af disse beslutninger vil ikke umiddelbart kunne ses på bundlinjen. På den måde er kønskvotering i bestyrelserne anderledes end på andre områder som f.eks. kirurger eller flykaptajner, hvor man ret hurtigt vil se konsekvensen af en fatal beslutning.

Måske af samme grund ville de færreste ønske at flyve med en kønskvoteret flykaptajn eller lade sig operere af en kønskvoteret læge.

Der er vist heller ingen, der har foreslået kønskvotering i traditionelle mandefag som revision, militær eller brandvæsen - eller for den sags skyld i traditionelle kvindefag som sygepleje. Men i Norge har man altså ment, at det var bedre at lade den overordnede ledelse af landets store virksomheder bero på kønskvoterede bestyrelser.

Reference: Gregoric, A; Oxelheim, L; Randoy, T. & Thomsen, S: Corporate governance as a source of competitiveness for Nordic firms. Nordic Innovation Center. 2009.